En mus kom frem af sit hul og saa en fælde. «Aha,» sagde den, «der staar en fælde! De kloge mennesker: der stiller de en tung mursten op med tre pinder, og paa den ene pind stikker de et stykke flesk. Det kalder de saa en musefælde. Ja, dersom vi mus ikke var klogere! Men vi ved det nok: naar man vil æde flesket, bums! saa falder stenen ned og slaar slikmunden ihjel. Nei, nei, jeg kjender eders list!» — «Men,» vedblev musen, «lugte til det kan man jo sagtens; deraf kan fælden jo dog ikke falde ned, og jeg holder saa overmaade meget af at lugte flesk. Lugte dertil, blot et lidet gran, det maa jeg virkelig.» Den løb hen under fælden og lugtede til flesket. Men fælden var stillet ganske løst, og neppe berørte den flesket med snuden, bums! saa faldt den sammen, og den slikvorne mus var knust.

En mus kom frem av sitt hull og så en felle. «Aha,» sa den, «der står en felle! De kloge mennesker: der stiller de en tung murstein opp med tre pinner, og på den ene pinn stikker de et stykke flesk. Det kaller de så en musefelle. Ja, dersom vi mus ikke var klokere! Men vi vet det nok: når man vil ete flesket, bums! så faller steinen ned og slår slikmunnen ihjel. Nei, nei, jeg kjenner deres list!» — «Men,» vedble musen, «lukte til det kan man jo saktens; derav kan fellen jo dog ikke falle ned, og jeg holder så overmåte meget av å lukte flesk. Lukte dertil, blot et lite gran, det må jeg virkelig.» Den løp hen under fellen og luktet til flesket. Men fellen var stillet ganske løst, og neppe berørte den flesket med snuten, bums! så falt den sammen, og den slikvorne mus var knust.