71. Hunden.
61
Jeg aldrig hunden mer vil slaa,men klappe venlig den,dens hale til at logre faa;den bliver da min ven.
Det venskab ei foragtes bør;thi den saa trofast er.Den glemmer ei, hvad godt jeg gjørdens blik mit hjerte ser.
Kom da, min kjære kamerat!Jeg dele vil mit brød.Min haand skal tjene dig til fad,min ven i liv og død!
71. Hunden.
61
Jeg aldri hunden mer vil slå,men klappe vennlig den,dens hale til å logre få;den blir da min venn.
Det vennskap ei foraktes bør;thi den så trofast er.Den glemmer ei, hva godt jeg gjørdens blikk mitt hjerte ser.
Kom da, min kjære kamerat!Jeg dele vil mitt brød.Min hånd skal tjene deg til fat,min venn i liv og død!