47

Under Frederik den Fjerdes Efterfølgere Christian den Sjette, Frederik den Femte og Christian den Syvende nød den dansk-norske Stat fra 1720 til 1807 en saa godt som uafbrudt Fred. Denne virkede heldbringende paa Landets Handel og Søfart, som blev udvidet til Middelhavet og Vestindien, og til hvis Befordring 1736 oprettedes en for Norge og Danmark fælles Bank i Kjøbenhavn. Fabrik- og Manufakturvæsenet, samt Agerdyrkningen, blev for det meste forsømt; dog tiltog Handelen, især under Christian den Syvendes lange Regjering. Sands for Videnskabelighed og mere Nationalaand begyndte at yttre sig under den vel uindskrænkede, men dog milde Regjering, der efter den ulykkelige Johan Frederik Struensee’s Raad i Aaret 1770 tilstod den saakaldte Trykke- eller Pressefrihed*), som siden paa forskjellig Maade har 48vedvaret. Adskillige Bestemmelser gjordes til Rettens bedre og hurtigere Pleie, hvoriblandt Indførelsen af maanedlige Sagething paa Landet og af Stifts-Overretter. Ligeledes blev Odelsløsningsretten sat paa en bedre Fod og Næringsveienes Frihed siden 1784 befordret.

Naar undtages, at under Christian den Sjettes Regjering Ungdommens Confirmation 1736 blev indført, og at man begyndte at tage sig af det hidtil aldeles forsømte Almueskolevæsen, er det iøvrigt kun lidet mærkværdigt at berette saavel om Kongerne selv som om deres Fortjenester af Norge. Vi ville derfor heller dvæle ved nogle Landsmænd, der have gjort Fødelandet Ære.

Ludvig Holberg. Denne Mand, som man kan kalde baade den norske og danske Literaturs Fader, er født i Bergen 1684. Da han i sin Barndom mistede sine Forældre og ved en Ildebrand sin Formue, blev han allerede i en Alder af 10 Aar indskreven til Corporal. Paa Reisen til sit Regiment stødte han paa en Slægtning, Præsten Otto Munthe paa Froen i Gudbrandsdalen, der tog sig af ham og lod ham undervise med sine egne Børn, da han mærkede hans sjeldne Anlæg. Han tog sine Examiner ved Kjøbenhavns Universitet med Berømmelse, reiste flere Aar udenlands og blev ved sin Hjemkomst Professor ved bemeldte Universitet. Her virkede han ei alene ved sine Forelæsninger paa de unge Studerende, men endnu mere ved sine Skrifter paa sin Samtid. De vigtigste af disse ere: Heltedigtet Peder Paars, Fortællingen Nils Klims underjordiske Reise og hans Lystspil, i hvilke Skrifter han baade saare træffende skildrer og med Vid og Lune revser mange af sin Samtids Skikke, Overtro og Fordomme. Han har desuden skrevet flere andre nyttige og underholdende Bøger, der vidne om hans Flid og udbredte Kundskaber, 49som hans Danmarks Riges Historie, der fra Kalmarunionen indtil Frederik den Tredies Død tildeels ogsaa indeholder Norges Historie; Danmarks og Norges Beskrivelse, en almindelig Kirkehistorie og Flere.

Da Holberg var meget tarvelig, stedse iagttog den strengeste Orden og ei var gift, efterlod han sig en betydelig Formue, som han testamenterede til Sorø Akademi. Til Belønning blev Holberg paa sine gamle Dage Baron. Han døde den 24de Februar 1754.

Johan Ernst Gunnerus. Han er født 1718 i Christiania, paa hvis lærde Skole Grundvolden til hans Dannelse blev lagt. Da han af Naturen var udrustet med herlige Gaver og dermed forenede anstrengt Flid, gjorde han store Fremskridt paa Videnskabernes Bane. Han udmærkede sig udenlands paa Universitetet i Jena, og efter sin Tilbagekomst blev han 1758 udnævnt til Biskop over Throndhjems Stift, hvor denne skarpsindige Sandhedens Forsker og store Naturkyndige med Iver og Held sørgede for Oplysningens og Videnskabelighedens Opkomst i Norge. I Forening med tvende andre udmærkede lærde Mænd, Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm, stiftede han det norske Videnskabers Selskab i Throndhjem, i hvis Skrifter flere af hans skarpsindige Undersøgelser findes. Almindelig savnet døde denne fortjente Mand paa en Visitatsreise i Christiansund 1773.

Gunnerus’s Samtidige og Ven var fornævnte Gerhard Schøning, der er født i Nordlandene 1722. Han var en Tid Rektor i Throndhjem, derefter Professor ved Sorø Akademi og døde som kongelig Geheimearchivarius i Kjøbenhavn 1780. Han har gjort sig fortjent saavel ved sin Udgave af Snorre Sturlason og ved sin Norges Historie, 50der destoværre ei gaar længere end til Olaf Tryggvason, som ved flere lærde Afhandlinger.

Jens Kraft, født 1720 paa Frederikshald og død som Professor ved Akademiet i Sorø. Han erhvervede sig i sin Tid et berømt Navn ved sine Skrifter, hvoraf her fortjener at nævnes hans Fortælling af de vilde Folks fornemste Indretninger, Skikke og Meninger til Oplysning af det Menneskeliges Oprindelse og Fremgang.

Endvidere bør nævnes og erindres den lærde Jurist Jacob Edvard Colbjørnsen, Naturforskeren, Sognepræst Hans Strøm, den store Urtekjender Martin Wahl og Amtmand Christian Sommerfelt.

Paa samme Tid som Jens Kraft levede ogsaa Digteren Tullin, som iblandt andet har skrevet et Digt om Skabningens Ypperlighed. Digtekunsten fandt og flere heldige Dyrkere, og den vittige Johan Herman Wessel, Johan Nordahl Brun, Hans Bull, Edvard Storm, Johan Vibe, Christen Pram, Claus Frimann, Jens Zetlitz og Flere have digtet mangen Sang, der længe vil mindes iblandt Norges Fjelde.

47

Under Frederik den Fjerdes etterfølgere Christian den Sjette, Frederik den Femte og Christian den Syvende nød den dansk-norske stat fra 1720 til 1807 en så godt som uavbrutt fred. Denne virket heldbringende på Landets handel og Søfart, som ble utvidet til Middelhavet og Vestindien, og til hvis befordring 1736 oprettedes en for Norge og Danmark felles Bank i Kjøbenhavn. Fabrik- og manufakturvesenet, samt Agerdyrkningen, ble for det meste forsømt; dog tiltok handelen, især under Christian den Syvendes lange regjering. Sands for vitenskapelighet og mer nasjonalånd begynte å ytre seg under den vel uinnskrenkede, men dog milde regjering, der etter den ulykkelige Johan Frederik Struensee’s råd i Aaret 1770 tilstod den såkalte Trykke- eller pressefrihet*), som siden på forskjellig måte har 48vedvart. Adskillige bestemmelser gjordes til Rettens bedre og hurtigere pleie, hvoriblandt Indførelsen av månedlige saketing på landet og av Stifts-overretter. Likeledes ble Odelsløsningsretten satt på en bedre fot og Næringsveienes frihet siden 1784 befordret.

Når unntas, at under Christian den Sjettes regjering Ungdommens konfirmasjon 1736 ble innført, og at man begynte å ta seg av det hittil aldeles forsømte Almueskolevæsen, er det i øvrig kun lite merkverdig å berette såvel om kongene selv som om deres fortjenester av Norge. Vi ville derfor heller dvele ved noen landsmenn, der har gjort fødelandet ære.

Ludvig Holberg. Denne mann, som man kan kalle både den norske og danske litteraturs far, er født i Bergen 1684. Da han i sin barndom mistet sine foreldre og ved en ildebrann sin formue, ble han allerede i en alder av 10 år innskrevet til korporal. På reisen til sitt regiment støtte han på en slektning, presten Otto Munthe på Froen i Gudbrandsdalen, der tok seg av ham og lot ham undervise med sine egne barn, da han merkede hans sjeldne anlegg. Han tok sine eksamener ved Kjøbenhavns universitet med berømmelse, reiste flere år utenlands og ble ved sin hjemkomst professor ved bemeldte universitet. Her virket han ei alene ved sine forelesninger på de unge Studerende, men enda mer ved sine skrifter på sin samtid. De viktigste av disse er: Heltediktet Peder Paars, fortellingen Nils Klims underjordiske reise og hans lystspill, i hvilke skrifter han både såre treffende skildrer og med Vid og lune revser mange av sin Samtids Skikke, overtro og fordommer. Han har dessuten skrevet flere andre nyttige og underholdende bøker, der vitne om hans flid og utbredte kunnskaper, 49som hans Danmarks Riges historie, der fra Kalmarunionen inntil Frederik den Tredies død til dels også inneholder Norges historie; Danmarks og Norges beskrivelse, en alminnelig kirkehistorie og Flere.

Da Holberg var meget tarvelig, stedse iakttok den strengeste orden og ei var gift, etterlot han seg en betydelig formue, som han testamenterte til Sorø Akademi. Til belønning ble Holberg på sine gamle dager Baron. Han døde den 24de februar 1754.

Johan Ernst Gunnerus. Han er født 1718 i Christiania, på hvis lærde skole grunnvollen til hans dannelse ble lagt. Da han av naturen var utrustet med herlige gaver og dermed forenede anstrengt flid, gjorde han store fremskritt på vitenskapenes bane. Han utmerket seg utenlands på Universitetet i Jena, og etter sin tilbakekomst ble han 1758 utnevnt til biskop over Throndhjems Stift, hvor denne skarpsindige sannhetens forsker og store Naturkyndige med Iver og held sørgede for Oplysningens og vitenskapelighetens oppkomst i Norge. I forening med tvende andre udmærkede lærde menn, Gerhard Schøning og Peter Frederik Suhm, stiftet han det norske vitenskapers selskap i Throndhjem, i hvis skrifter flere av hans skarpsindige undersøkelser finnes. Alminnelig savnet døde denne fortjente mann på en visitasreise i Christiansund 1773.

Gunnerus’s Samtidige og venn var fornævnte Gerhard Schøning, der er født i Nordlandene 1722. Han var en tid rektor i Throndhjem, deretter professor ved Sorø Akademi og døde som kongelig Geheimearchivarius i Kjøbenhavn 1780. Han har gjort seg fortjent såvel ved sin utgave av Snorre Sturlason og ved sin Norges historie, 50der dessverre ei går lenger enn til Olaf Tryggvason, som ved flere lærde avhandlinger.

Jens Kraft, født 1720 på Frederikshald og død som professor ved Akademiet i Sorø. Han erhvervede seg i sin tid et berømt navn ved sine skrifter, hvorav her fortjener å nevnes hans fortelling av de ville Folks fornemste innretninger, Skikke og meninger til opplysning av det Menneskeliges opprinnelse og fremgang.

Endvidere bør nevnes og erindres den lærde jurist Jacob Edvard Colbjørnsen, naturforskeren, sogneprest Hans Strøm, den store Urtekjender Martin Wahl og amtmann Christian Sommerfelt.

På samme tid som Jens Kraft levde også dikteren Tullin, som iblant annet har skrevet et dikt om Skabningens ypperlighet. Diktekunsten fant og flere heldige dyrkere, og den vittige Johan Herman Wessel, Johan Nordahl Brun, Hans Bull, Edvard Storm, Johan Vibe, Christen Pram, Claus Frimann, Jens Zetlitz og Flere have diktet mangen sang, der lenge vil minnes iblant Norges Fjelde.