Læreplanatlas
Udtog af Norges Historie. Udarbeidet til Brug i Almue-Skolerne

11. Norges Aftagende; den sorte Død.

28

Uagtet Norge aldrig havde havt en saa varig indvortes Fred, som under Hakons Efterfølgere: Magnus Lagabøter, Eirik Præstehader, Hakon V, Magnus VII, der tillige var Konge i Sverige, Hakon VI og Olaf V, tabte Landet dog efterhaanden sin Kraft og Anseelse.

Kongerne vare i Almindelighed brave Mænd, der ved Love og Forordninger søgte at fremme Landets Bedste; men de fleste synes at have manglet tilbørlig Kraft og Indsigt i Statsstyrelsen. Følgen deraf var, at de mægtige geistlige og verdslige Høvdinger tiltoge sig en for Konge og Land lige skadelig Magt. Magnus Lagabøter, saa kaldet for sine Fortjenester af den norske Lovgivning, fuldendte vel Islands Underkastelse, som allerede var begyndt under hans Fader, men solgte til Skotland Suderøerne, hvilket Nogle betragte som en af Aarsagerne til den norske Flaades Forfald. Denne, som under Hakon den Gamle bestod af omtrent 300 Skibe, blev nu saa ubetydelig, at de norske Konger stundom endog lode sig foreskrive Love af de snue 29og overmodige tydske Kjøbmænd, der under Navn af Hanseater bidroge saare meget til Norges Svækkelse.

Det, som imidlertid fuldendte Norges Afmagt, var den frygtelige Landfarsot, der under Benævnelse „Pesta“, „Store Mannadauen“ og „den sorte Død“ endnu lever i Folkets Minde. Den kom fra Asien og udbredte sig med frygtelig Kraft og Hurtighed over en stor Deel af Jorden. Den yttrede sig her i Landet med smaa Buler og sorte Flekker, som medførte brat Død. Paa et inddrevet Skib, hvis Mandskab var uddøet, blev den 1349 bragt til Bergen, hvorfra den udbredte sig overalt i Landet, ødelagde Folk og Fæ, tilintetgjorde al Virksomhed og svækkede Norge uerstatteligen.

Under Hakon den Femte, der, saavelsom hans Broder Eirik Præstehader, førte Krig med Danmark, nedsatte Nordmænd sig først i Finmarken, som til den Tid alene beboedes af Finner eller Lapper, et fra de Norske aldeles forskjelligt omvankende Folkefærd, der dog fra de ældste Tider har været Norges Konger skatskyldigt.