25

Sverrers Søn og Thronfølger Hakon den Tredie, og den sidstes Brodersøn Guthorm Sigurdssøn, døde begge af Gift inden to Aars Forløb. Kampen imellem Birkebeinerne og Baglerne udbrød nu med fornyet Raseri. Inge Baardssøn, Sverrers Søstersøn, som Birkebeinerne valgte til Konge, blev endog overrasket af Baglerne i Nidaros, hvor han høitideligholdt sin Søsters Bryllup, og havde nær 26tilsat Livet. Flere af hans troeste Mænd bleve ved Nattetider slagne. Kongen selv derimod undkom med Nød til Nidelven, som han svømmede over. Udmattet og forfrossen segnede han om paa den anden Bred, hvor den trofaste Reidulf fandt sin halvdøde Konge, som han, uagtet Kulden var stærk og Faren stor, opvarmede med sine egne Klæder og bar paa sin Ryg til et sikkert Tilflugtssted. Derfor vil Reidulfs Navn og mindes, saalænge som Troskab mod sin Konge æres i Nord. Inge var en brav og vennesæl Mand, der døde ung.

Med den smukke Inga havde Hakon den Tredie havt en Søn ved Navn Hakon, som blev født paa Følkisberg i Borgarsyssel*) og der hemmelig opfostret hos en Præst. Af Frygt for Baglerne, som den Gang raadede i Viken, blev man enig om at sende den spede Kongesøn nord til hans Frænde Kong Inge. Dette var imidlertid ingen let Sag; Veien var lang, og rundtom i Bygderne vare Baglerne mandstærke. Ikke destomindre lykkedes det de trofaste Birkebeiner at bringe Barnet uskadt til Nidaros, uagtet de underveis kom i største Fare. En Aften bleve de overfaldne af et saa frygteligt Snefog, at man hverken kunde finde Vei eller Sti. Tvende raske Skiløbere toge i denne Nød Prindsen og lode det gaa over Fjeld og Dal. I en øde Lade fandt de endelig Ly, men havde ikke andet end smeltet Sne at give Barnet. Kong Inge modtog med Velvillie sin unge Frænde, der blev opfostret ved hans Hof. Hakon røbede tidlig megen Forstand, og Birkebeinerne, som i denne Kongesøn haabede at see en anden Sverrer, bare ham paa Hænderne og syntes, at han aldrig blev stor nok. Uagtet han ved Inges Død kun var tretten Aar gammel, blev han dog ved Birkebeinernes Troskab og Bestemthed 27tagen til Konge paa Ørething ved Nidaros, endskjønt Inges Broder Skule Jarl og Erkebiskop Guthorm gjorde sig megen Umag for at hindre det.

I samfulde 23 Aar maatte Hakon kjæmpe mod en mægtig Geistlighed og oprørske Partier, blandt hvilke Baglerne, Ribbungerne og tilsidst Varbelgerne gave ham og hans Birkebeiner nok at bestille. I Spidsen for Varbelgerne stod Kongens egen Svigerfader, den unøisomme Skule Jarl. Uagtet han af Hakon var udnævnt til Hertug, lod han sig dog udraabe til Konge og vandt en Seier over Hakons Hær, der anførtes af den erfarne Lendermand Arnbjørn Jonson. Dog var Skules Lykke af kort Varighed. Han blev overrasket af Hakon i Oslo og hans Hær adsplittet. Raadvild og forladt flygtede han til Nidaros, hvor han blev dræbt i Helgesæter Kloster 1240. Ved Skules Død endte de sørgelige Borgerkrige, der over 100 Aar havde raset i det ulykkelige Land.

Den Iver, hvormed Hakon sørgede for sit Riges Opkomst, har erhvervet ham en hæderlig Plads iblandt Norges Konger. Christendommen blev holdt i Agt og Ære, Kirker byggede, Agerdyrkning og Handel ophjulpen, Lovene forbedrede, Jernbyrd afskaffet og flere Stæder befæstede. Landets indre Forfatning var god, og dets Anseelse i Udlandet større end baade før og efter den Tid. Udenrigske Fyrster søgte Hakons Venskab, Paven sendte ham ei alene Cardinalen Vilhelm af Sabina for at krone ham, hvilket skede i Bergen, men tilbød ham endog den tydske Keiserkrone, som han dog klogeligen afslog. Den skotske Konge Alexander den Tredies Fordringer paa Suderøerne, der ligge ved Skotlands Vestkyst, men som da tilhørte Norge, nødte den alderstegne Konge til at drage derover. Efterat have lidt et Nederlag ved Largs, hvor hans Flaade i en 28frygtelig Storm nær var gaaet til Grunde, endte Hakon sit daadrige Liv paa Orkenøerne den 15de December 1263.

Samtidig med Hakon var den berømte islandske Digter og Historieskriver Snorre Sturlason, en Mand af udmærkede Evner, der gjorde sig berømt ved at skrive Heimskringla eller de norske Kongers Sagaer indtil Magnus Erlingssøn. Snorre blev i en Alder af 63 Aar myrdet af sine egne Frænder paa sin Gaard Reykiaholt paa Island 1241. Hans Brodersøn Sturle Thordarson har skrevet Hakons Saga, saavelsom Magnus Lagabøters Saga, hvilken sidste dog er tabt.

25

Sverrers sønn og tronfølger Hakon den Tredie, og den sidstes brorsønn Guthorm Sigurdssøn, døde begge av gift innen to Aars forløp. Kampen imellom birkebeinerne og baglerne utbrøt nå med fornyet raseri. Inge Baardssøn, Sverrers søstersønn, som birkebeinerne valgte til konge, ble endog overrasket av baglerne i Nidaros, hvor han høytideligholdt sin Søsters bryllup, og hadde nær 26tilsatt livet. Flere av hans troeste menn ble ved nattetider slagne. Kongen selv derimot unnkom med nød til Nidelven, som han svømte over. Utmattet og forfrossen segnet han om på den annen bred, hvor den trofaste Reidulf fant sin halvdøde konge, som han, uaktet kulden var sterk og faren stor, oppvarmede med sine egne klær og bar på sin rygg til et sikkert tilfluktssted. Derfor vil Reidulfs navn og minnes, så lenge som troskap mot sin konge æres i nord. Inge var en brav og vennesæl mann, der døde ung.

Med den smukke Inga hadde Hakon den Tredie hatt en sønn ved navn Hakon, som ble født på Følkisberg i Borgarsyssel*) og der hemmelig oppfostret hos en prest. Av Frygt for baglerne, som den gang rådde i Viken, ble man enig om å sende den spede kongesønn nord til hans frende Kong Inge. Dette var imidlertid ingen lett Sag; Veien var lang, og rundt om i bygdene var baglerne mannsterke. Ikke desto mindre lyktes det de trofaste Birkebeiner å bringe barnet uskadt til Nidaros, uaktet de underveis kom i største fare. En aften ble de overfaldne av et så fryktelig Snefog, at man hverken kunne finne vei eller sti. Tvende raske skiløpere tok i denne Nød prinsen og lot det gå over Fjell og dal. I en øde Lade fant de endelig ly, men hadde ikke annet enn smeltet Sne å gi barnet. Kong Inge mottok med velvilje sin unge frende, der ble oppfostret ved hans Hof. Hakon røpet tidlig mye forstand, og birkebeinerne, som i denne kongesønn håpet å se en annen Sverrer, bare ham på hendene og syntes, at han aldri ble stor nok. Uaktet han ved Inges død kun var tretten år gammel, ble han dog ved Birkebeinernes troskap og bestemthet 27tatt til konge på Ørething ved Nidaros, enskjønt Inges bror Skule Jarl og erkebiskop Guthorm gjorde seg mye umak for å hindre det.

I samfulle 23 år måtte Hakon kjempe mot en mektig geistlighet og opprørske partier, blant hvilke baglerne, ribbungene og til sist Varbelgerne gave ham og hans Birkebeiner nok å bestille. I Spidsen for Varbelgerne stod Kongens egen Svigerfader, den unøisomme Skule Jarl. Uaktet han av Hakon var utnevnt til hertug, lot han seg dog utrope til konge og vant en seier over Hakons hær, der anførtes av den erfarne lendmann Arnbjørn Jonson. Dog var Skules lykke av kort varighet. Han ble overrasket av Hakon i Oslo og hans hær adsplittet. Rådvill og forlatt flyktet han til Nidaros, hvor han ble drept i Helgesæter kloster 1240. Ved Skules død endte de sørgelige borgerkriger, der over 100 år hadde raset i det ulykkelige land.

Den Iver, hvormed Hakon sørgede for sitt Riges oppkomst, har ervervet ham en hederlig plass iblant Norges konger. Kristendommen ble holdt i akt og ære, kirker bygde, Agerdyrkning og handel opphjulpet, lovene forbedrede, jernbyrd avskaffet og flere Stæder befæstede. Landets indre forfatning var god, og dets anseelse i utlandet større enn både før og etter den tid. Utenrikske Fyrster søkte Hakons vennskap, paven sendte ham ei alene kardinalen Vilhelm av Sabina for å krone ham, hvilket skjedde i Bergen, men tilbød ham endog den tyske keiserkrone, som han dog klokelig avslo. Den skotske konge Alexander den Tredies fordringer på Suderøerne, der ligge ved Skotlands vestkyst, men som da tilhørte Norge, nødte den alderstegne konge til å dra derover. Etter at have lidt et nederlag ved Largs, hvor hans flåte i en 28fryktelig Storm nær var gått til grunne, endte Hakon sitt dådrike Liv på Orkenøerne den 15de desember 1263.

Samtidig med Hakon var den berømte islandske dikter og Historieskriver Snorre Sturlason, en mann av udmærkede evner, der gjorde seg berømt ved å skrive Heimskringla eller de norske Kongers sagaer inntil Magnus Erlingssøn. Snorre ble i en alder av 63 år myrdet av sine egne frender på sin gård Reykiaholt på Island 1241. Hans Brodersøn Sturle Thordarson har skrevet Hakons saga, saavelsom Magnus Lagabøters Saga, hvilken siste dog er tapt.