(Epistel til **).

Du forundrer dig over hvi den afdøde L. S. haver kundet efterlade sig gode Midler, da han var en Mand, som sparede intet udi Mad og Klæder, og nægtede sig ingen Slags Vellyst, hvad den end skulde koste: da der imod hans Broder, som arvede Midler, og stedse haver haft samme Indkomster, er stedse Penge-løs, da han dog opfører sig saa simpel og tarvelig, som den ringeste Haandverksmand. Disse tvende Mænd ere ikke de eeneste, som vise Exempler herpaa. Dette synes vanskeligt at begribe, men bliver dog ey saa vanskeligt, naar man nøye efterforsker Folkets Levemaade. De fleste blive fattige ved Pragt og Ødselhed; Mange blive ogsaa forarmede ved utidig Sparsomhed: Thi det er om de sidste, som man siger, at de gnie paa Skillingen for at sette Daleren til. Jeg haver kiendt dem, som for at spare paa Ildebrand om Vinteren, ere af Frost faldne udi Sygdomme, som haver kostet dem heele Skibs-Ladninger af Brænde. Jeg haver kiendt andre, som for at spare paa Saltet, have haft deres Smør og Kiød fordærvet: Andre, for at spare paa Post-Penge, have forsømt at skrive om vigtige og magtpaaliggende Sager: Andre, for ikke at betale 100 Rigsdaler, have udstaaet Processer, som have kostet dem 1000. Hvor 533mange Obligationer og Haandskrifter ere ikke blevne casserede, efterdi man haver villet spare paa stemplet Papier, og hvor mange Vahrer ere ikke blevne confisqverede, efterdi man haver villet indsnige dem uden Tolds Afleggelse? Mange maa jo med stor Bekostning bygge heele Huuse af Grunden op, efterdi de ikke have repareret dem i Tide. At give Pengene ud i rette Tiid, er det samme, som at sette dem ud paa Rente, og at lade see Prøve paa Oeconomisk Viisdom. En Gnier maa ofte betale en Ting 10 dobbelt, efterdi han holder forlænge paa Skillingen. Hvad som ellers foruden utidig Paaholdenhed forarmer en Familie, er en skiødesløs Huusholdning. Thi det er derved, at de fleeste Mennesker, som have haft meest Anseelse af Tarvelighed, ere bragte til Bettelstaven: En prægtig og derhos ordentlig Oeconomie giør ikke nær saadant Skaar udi Pungen, som en tarvelig, men derhos u-ordentlig Huusholdning. Naar man alt dette eftertænker, fatter man let Aarsagen til Gnieres Armod.

Ludv. Holberg (1748).

(Epistel til **).

Du forundrer deg over hvi den avdøde L. S. haver kunnet etterlate seg gode midler, da han var en mann, som sparede intet uti mat og klær, og nektet seg ingen Slags vellyst, hva den enn skulle koste: da der imot hans bror, som arvede midler, og stedse haver hatt samme innkomster, er stedse penger-løs, da han dog oppfører seg så simpel og tarvelig, som den ringeste Haandverksmand. Disse tvende menn er ikke de eneste, som vise eksempler herpå. Dette synes vanskelig å begripe, men blir dog ey så vanskelig, når man nøye etterforsker Folkets levemåte. De fleste bli fattige ved prakt og ødselhet; Mange bli også forarmet ved utidig sparsomhet: Thi det er om de siste, som man sier, at de gnie på skillingen for å sette daleren til. Jeg haver kjent dem, som for å spare på ildebrann om vinteren, er av Frost falne uti sykdommer, som haver kostet dem hele Skibs-ladninger av Brænde. Jeg haver kjent andre, som for å spare på saltet, have hatt deres smør og kjøtt fordervet: Andre, for å spare på post-penger, have forsømt å skrive om viktige og maktpåliggende saker: Andre, for ikke å betale 100 riksdaler, have utstått prosesser, som har kostet dem 1000. Hvor 533mange obligasjoner og håndskrifter er ikke blitt casserede, efterdi man haver villet spare på stemplet papir, og hvor mange Vahrer er ikke blitt confisqverede, efterdi man haver villet innsnike dem uten Tolds avleggelse? Mange må jo med stor bekostning bygge hele huse av grunnen opp, efterdi de ikke have repareret dem i Tide. Å gi pengene ut i rette tid, er det samme, som å sette dem ut på rente, og å la se prøve på Oeconomisk visdom. En Gnier må ofte betale en ting 10 dobbelt, efterdi han holder forlenge på skillingen. Hva som ellers foruten utidig påholdenhet forarmer en familie, er en skiødesløs husholdning. Thi det er derved, at de fleste mennesker, som har hatt mest anseelse av tarvelighet, er brakte til Bettelstaven: En prektig og derhos ordentlig Oeconomie gjør ikke nær sådant Skaar uti pungen, som en tarvelig, men derhos u-ordentlig husholdning. Når man alt dette eftertænker, fatter man lett årsaken til Gnieres armod.

Ludv. Holberg (1748).