528

Naar man betragter Bergens Situation, saa kand man sige, at den er ikke mindre fornøyelig, end beqvem; thi den ligger omkring en dyb Bugt udi Form af en halv Circul eller rettere en Hæste-Skoe, saa at, saa snart man kommer ind paa samme Bugt, seer man den heele Stad med dens Fæstninger paa begge Sider at stille sig for Øyene. Bugten er undertiiden saa fuld af Skibe og Baader, saa at man med Møye kand komme der igiennem, og erindrer jeg mig ikke at have seet saadan Vrimmel af Fartøy udi nogen Havn, uden i Rotterdam, endskiønt Skibenes Tal meget har formindsket sig siden min Barndom. Og haver jeg tilforn viiset, at i Henseende til de Søe-Boder, som ere udlagde ved Huusene paa Bol-Verke, de største og dybest-stikkende Skibe kand lægge sig ligesom for hver Kiøbmands Stue-Dør. Den store og behagelige Vrimmel af Fartøy, som findes paa Vaagen, foraarsages saa vel af Stadens egne og fremmede Skibe, som af en stor Mængde Baade, der ideligen ligge og forvente paa Fragt; thi det er her fast ligesom udi Venedig, at de fleeste Visiter saa vel af Mand-Folk, som Qvinder, giøres til Baads, saasom man meget hastigere over Vandet kand komme fra den eene Side af Byen til den anden; og bekymrer man sig ikke om videre, end, naar man har klædet og pyntet sig, at gaae ned paa Broen fra sit Huus, og raabe: Fløtt. Thi saa snart det er skeed, seer man de Bergenske Gondoliers eller Fløtmænd at kaproe med hinanden for at komme først, og nyder den, der ligger nærmest ved Haanden eller stærkest kand roe, Fragten, som gemeenligen er 2 Sk. De som intet Ærende have paa den anden Side eller langt ind udi Byen, gaae til 529Fods, og det heel beqvemmeligen, saasom den heele Strand-Gade er belagt med store flade Steene, saa at man ogsaa udi vaadt og fugtigt Veyer kand gaae tørskoed, hvilket jeg udi faae Stæder har fundet. Man er ey heller bange for at blive overstænked, saasom der holdes kun gandske faa Carosser og ingen Arbeyds-Vogne med Hiul; thi Arbeyds- og Brygger-Vogne, som i sig selv ere kun faa, have Sledder i Steden for Hiul, og det meste Fløtte-Gods bortføres fra et Sted til et andet ved Bærere eller Dragere, saa at det er med dislige Folk Staden er opfyldt, og de fleeste Sager blive bortførte, som ey føres til Baads.

Omendskiønt Staden ligger omringed af høye Bierge, er dog alt det yderste deraf, som ligger omkring Vaagen, paa en gandske slet Plan, men, naar man vil videre op i Staden, maa man op ad Bakken; saa at den halve Deel af Stadens Almændinger er temmeligen bradte. Disse Almændinger, hvorved Staden er deelt udi mange Parter og Qvarteerer, ere anlagde for at standse Ildens Magt. De tiene ellers Ungdommen om Vinteren til Divertissement, naar de ere belagde med Iis og Snee, og seer man da Børn og halfvoxne Drenge, ja undertiiden gamle Karle, een Deel udi Sledder, een Deel paa deres Fødder med Kieppe imellem Beenene at glide sig ned, og det med saadan Fart, at man maae forundre sig derover. Fiske-Torved er meget levende i Henseende til den store Vrimmel af Folk, som der findes, eftersom Fiskerne med deres Fiske-Baade lægge dertil; og er den idelige Skrigen og Raaben, som der høres, saa stor, at den eene ikke kand høre, hvad den anden siger. —

Saasom Bergens Indbyggere er en Samling af alle Slags Nationer, saa seer man dem meget udi Tale-Maader, Skik og Sæder at differere fra andre Norske; Og er der ingen Nation som de meere have udcopieret udi Sprog, Tarvelighed og Arbeydsomhed, end den Hollandske. Borger-Folk havde for 30. Aar siden deres egen Dragt, hvilken de bestandigen holdt ved lige, uden at rette sig efter fremmede Moder, saa at man paa Klæderne strax kunde kiende en Borger-Kone eller Dotter fra Folk af anden Stand; thi Magistrats Personer, Geistlige og Folk af Militaire Stand fuldte de almindelige Lande-Moder og alle de Forandringer, som de ere underkastede, 530saa at man derfore kunde ansee heele Ny-Kirke-Sogns Folk og det øvrige af Stranden i visse Maader, som en anden Nation, og Staden bestaaende af tvende Partier, hvoraf det eene gjorde Commentarier og Gloser over det andets saa vel Klæde-Dragt og Sæder, som Tale-Maader. Saaledes bleve i min Ungdom Borger-Folk af de andre Spottviis kaldne Peter af det Hollandske Ord Petie eller Faster, efterdi de kaldte deres Faders Søstere og Morbrødre Peter og Ohmer. Borger-Folk forsømmede sig ikke paa deres Side ogsaa at giøre Critiqver over de andre saa kaldne fornemme Folk, hvilke de ansaae som fattige og hoffærdige, og til Vederlag kaldte dem Top-høner, efterdi de bare Sætte og Fontanger, som var en contrabande Klæde-Dragt paa Stranden, hvor Borger-Koner, samt Piger og Døttre bare Huer eller rættere Hætter af en særdeles Facon, hartad giorte som de Straa-Hætter Fruen-Timmeret bruger om Sommeren paa Landet. De samme kaldtes gemeenligen Skur, og bestode af fiint Lærret. Mand-Folkenes Dragt var og heel simpel, saa at de fleeste Borgere saae ud som Skippere, bærende Kioler uden Haand-Klapper.

Intet Folk er meere arbeydsomme og duelige end Bergens Indbyggere, og det saa vel Mand som Qvindes Personer; thi man seer der Borger-Koner undertiiden den heele Dag at staae i deres Kram-Boder, og der at giøre samme Tieneste, som Krambod-Svenne paa andre Stæder. Ja adskillige af dem ere saadanne drevne udi Handel, at de intet give de største Kiøbmænd derudi noget efter. Mændene paa deres Side ere ogsaa ideligen occuperede, indtil at paatage sig Tieneres og Arbeyds-Folks Skikkelse, saa at det er ikke rart at see fornemme Borgere selv at rulle deres Tønder paa Bryggerne, og hidse deres Varer op paa Pak-Huusene. Man maatte derfore ikke regne det saa nøye, om man hilsede en Borger paa Gaden, og ingen Hilsen fik igien, saasom saadant ikke skeede af Grovhed eller Storagtighed, men efterdi de gemeenligen vare udi hastige og vigtige Ærender, og derfore ikke havde Stunder til at giøre mange Complimenter, eller rettere ikke gave Agt paa de forbigaaende. Een af de dueligste Borgere i min Barndom var en ved Navn Jacob Andersen, hvilken var saadan Hader af Ørkeløshed, 531at han ikke kunde lide at see nogen ørkeløs ung Karl paa Gaden, men snappede dem op, og strax flydde dem noget at bestille hos sig selv om de intet andet havde at forrette, saa at hans Aasiun var ligesaa forfærdelig for dovne Arbeyds-Karle, som en Hververs er for Bønder og Løsgiengere.

Jeg har tilforn viiset, at Bergens Indbyggere ingen Nation meer have efterfuldt udi Skik og Leve-Maader, end den Hollandske, saa at end ogsaa de fleeste Spil og Leeg blant Ungdommen ere Hollandske, som at svemme, og dukke under Vandet, at lade flyve Drager i Luften, og at rende paa Skøytter, og det med saadan Behændighed og Konst, at jeg aldrig paa nogen Sted har seet slige Exercitier udi større Fuldkommenhed. Med de gode Hollandske Sæder ere ogsaa indbragte adskillige onde, saa at unge Personer øve visse Licencer, som ere alt for meget Republicanske. I min Skole-Gang var det ikke rart at see et Kirke-Sogns Ungdom at føre Kriig med et andet, iligemaade at den heele latin Skole har bevæbned sig nu mod Garpe-Geseller og Junger paa Bryggen, nu mod Styrmands Skolen. Saaledes var det sidste Aar, jeg gik udi Skolen, den heele Stad bragt udi Allarm formedelst en Tvistighed, som var reiset imellem latin Skolen og Garperne, saa at det kom til en Slags Bataille, som jeg selv bivaanede. Og formerede da Styrmands Skolen det tredie Corps for at give Agt paa Kriigens Udfald. Saasom saadanne Kriige gemeenligen afgiordes med tørre Hugg, saa bekymrede Øvrigheden sig ikke om dem at dæmpe; Tværtimod mange Borgere vare selv Spectateurs deraf og undertiiden gave Lectioner for deres Sønner, hvorledes de beqvemmeligen kunde forraske deres Fiender. Den største Excess jeg derudi haver seet, var at Ungdommen en gang paa Torvet oppassede Politiemester Peder Glad, og bombarderede ham med Steene, da han steeg udi Baaden. Men disse licentieuse Exercitier ere ogsaa temmeligen komne af Brug.

Blant Ungdommens uskyldige Spil og Exercitier ere adskillige, som jeg ikke har seet nogen andensteds; thi en Deel ere saadanne, som sætte den heele Stad eller i det ringeste en heel Gade udi Bevægelse, saasom udi en Leeg, som man kalder at spille Vink, hvorudi en heel Gades 532Ungdom deeler sig i visse Bander, og posterer sig paa visse Steder over alt udi Byen; item de Processioner, som skeer ved Mortens Tiider, hvor en Dreng gaaer først ud med en Gaas paa en Stang, syngende en Viise om Mortens Gaas, og paa Veyen faaer Tilløb af andre Drenge, hvilke intonere samme Viise med ham, saa at inden han kommer til Bye-Enden, er han geleidet af den heele Ungdom, og all Staden er udi Sang. At ellers Ungdommen her er saa levende, foraarsages deraf, at mange halvvoxne Drænge have været paa fremmede Stæder, sær udi Engeland og Holland, hvor de frie Leve-Maader ere. Hvad Bergens Indbyggere i det øvrige udi Sæder og Leve-Maade have tilfælles med andre Norske, vil jeg her intet tale om.

Ludv. Holberg (1737).

528

Når man betrakter Bergens Situation, så kand man si, at den er ikke mindre fornøyelig, enn bekvem; thi den ligger omkring en dyp bukt uti form av en halv Circul eller rettere en Hæste-sko, så at, så snart man kommer inn på samme bukt, ser man den hele stad med dens festninger på begge sider å stille seg for øyene. Bukten er undertiiden så full av skip og båter, så at man med møye kand komme der igiennem, og erindrer jeg meg ikke å ha sett sådan vrimmel av fartøy uti noen havn, uten i Rotterdam, endskiønt skipenes tall meget har forminsket seg siden min barndom. Og haver jeg tilforn viiset, at i Henseende til de sjø-boder, som er utla ved husene på bol-Verke, de største og dypest-stikkende skip kand legge seg likesom for hver kjøpmanns stue-dør. Den store og behagelige vrimmel av fartøy, som finnes på Vaagen, forårsakes så vel av Stadens egne og fremmede skip, som av en stor mengde båter, der ideligen ligge og forvente på frakt; thi det er her fast likesom uti Venedig, at de fleste Visiter så vel av mann-folk, som kvinner, gjøres til båts, saasom man meget hastigere over vannet kand komme fra den ene side av byen til den annen; og bekymrer man seg ikke om videre, enn, når man har klædet og pyntet seg, å gå ned på broen fra sitt hus, og rope: Fløtt. Thi så snart det er skjedd, ser man de Bergenske Gondoliers eller Fløtmænd at kaproe med hinannen for å komme først, og nyter den, der ligger nærmest ved hånden eller sterkest kand ro, frakten, som gemeenligen er 2 Sk. De som intet Ærende have på den annen side eller langt inn uti byen, gå til 529fots, og det hel bekvemmelig, saasom den hele Strand-gate er belagt med store flate Steene, så at man også uti vått og fuktig Veyer kand gå tørskoed, hvilket jeg uti få Stæder har funnet. Man er ey heller bange for å bli overstænked, saasom der holdes kun gandske få karosser og ingen arbeids-vogner med hjul; thi Arbeyds- og brygger-vogner, som i seg selv er kun få, have sleder i stedet for hjul, og det meste Fløtte-gods bortføres fra et sted til et annet ved bærere eller dragere, så at det er med dislige folk staden er oppfylt, og de fleste saker bli bortførte, som ey føres til båts.

Omendskiønt staden ligger omringet av høye Bierge, er dog alt det ytterste derav, som ligger omkring Vaagen, på en gandske slet plan, men, når man vil videre opp i staden, må man opp ad bakken; så at den halve del av Stadens Almændinger er temmelig bratte. Disse Almændinger, hvorved staden er delt uti mange parter og kvarterer, er anlagde for å stanse Ildens makt. De tiene ellers ungdommen om vinteren til divertissement, når de er belagde med is og snø, og ser man da barn og halfvoxne drenger, ja undertiiden gamle karer, een del uti sleder, een del på deres føtter med Kieppe imellom benene å glide seg ned, og det med sådan fart, at man må forundre seg derover. Fiske-Torved er meget levende i Henseende til den store vrimmel av folk, som der finnes, ettersom fiskerne med deres fisker-båter legge dertil; og er den idelige skriken og Raaben, som der høres, så stor, at den ene ikke kand høre, hva den annen sier. —

Saasom Bergens Indbyggere er en samling av alle Slags nasjoner, så ser man dem meget uti Tale-måter, skikk og Sæder å differere fra andre Norske; Og er der ingen Nation som de meere have udcopieret uti språk, tarvelighet og arbeidsomhet, enn den Hollandske. Borger-folk hadde for 30. År siden deres egen drakt, hvilken de bestandig holdt ved lige, uten å rette seg etter fremmede mor, så at man på kledene straks kunne kiende en borger-kone eller dotter fra folk av annen stand; thi Magistrats personer, Geistlige og folk av Militaire stand fuldte de alminnelige land-mor og alle de forandringer, som de er underkastede, 530så at man derfor kunne anse hele Ny-Kirke-Sogns folk og det øvrige av stranden i visse måter, som en annen Nation, og staden bestående av tvende partier, hvorav det ene gjorde Commentarier og gloser over det annets så vel klede-drakt og Sæder, som Tale-måter. Således ble i min ungdom borger-folk av de andre Spottviis kalte Peter av det Hollandske ord Petie eller faster, efterdi de kalte deres Faders Søstere og morbrødre Peter og Ohmer. Borger-folk forsømte seg ikke på deres side også å gjøre Critiqver over de andre så kalte fornemme folk, hvilke de ansaae som fattige og hofferdige, og til vederlag kalte dem topp-høner, efterdi de bare Sætte og Fontanger, som var en kontrabande klede-drakt på stranden, hvor borger-koner, samt piker og døtre bare Huer eller rettere hetter av en særdeles Facon, hartad giorte som de strå-hetter fruen-Timmeret bruker om sommeren på landet. De samme kaltes gemeenligen skur, og bestod av fint lerret. Mann-Folkenes drakt var og hel simpel, så at de fleste borgere så ut som skippere, bærende kjoler uten hånd-klapper.

Intet folk er meere arbeidsomme og duelige enn Bergens Indbyggere, og det så vel mann som Qvindes personer; thi man ser der borger-koner undertiiden den hele Dag å stå i deres Kram-boder, og der å gjøre samme tjeneste, som krambod-Svenne på andre Stæder. Ja adskillige av dem er sådanne drevne uti handel, at de intet gi de største kjøpmenn derudi noe etter. Mennene på deres side er også ideligen occuperede, inntil å påta seg tjeneres og arbeids-Folks skikkelse, så at det er ikke rart å se fornemme borgere selv å rulle deres Tønder på Bryggerne, og hisse deres varer opp på pakk-husene. Man måtte derfor ikke regne det så nøye, om man hilste en borger på gaten, og ingen hilsen fikk igjen, saasom sådant ikke skjedde av grovhet eller storaktighet, men efterdi de gemeenligen vare uti hastige og viktige ærender, og derfor ikke hadde stunder til å gjøre mange komplimenter, eller rettere ikke gave akt på de forbigående. Een av de dueligste borgere i min barndom var en ved navn Jacob Andersen, hvilken var sådan hater av Ørkeløshed, 531at han ikke kunne lide å se noen ørkeløs ung Karl på gaten, men snappet dem opp, og straks flydde dem noe å bestille hos seg selv om de intet annet hadde å forrette, så at hans Aasiun var likeså forferdelig for dovne arbeids-karer, som en Hververs er for bønder og løsgjengere.

Jeg har tilforn viiset, at Bergens Indbyggere ingen Nation mer have efterfuldt uti skikk og Leve-måter, enn den Hollandske, så at enn også de fleste spill og lek blant ungdommen er Hollandske, som at svemme, og dukke under vannet, å la flyve Drager i luften, og å renne på Skøytter, og det med sådan behendighet og kunst, at jeg aldri på noen sted har sett slike Exercitier uti større fullkommenhet. Med de gode Hollandske Sæder er også innbrakte adskillige onde, så at unge personer øve visse lisenser, som er alt for meget Republicanske. I min skole-gang var det ikke rart å se et Kirke-Sogns ungdom å føre krig med et annet, iligemaade at den hele latin skole har bevæpnet seg nå mot Garpe-geseller og Junger på Bryggen, nå mot styrmanns skolen. Således var det siste år, jeg gikk uti skolen, den hele stad brakt uti Allarm formedelst en tvistighet, som var reiset imellom latin skolen og garpene, så at det kom til en Slags Bataille, som jeg selv bivånet. Og formerte da styrmanns skolen det tredje Corps for å gi akt på krigens utfall. Saasom sådanne Kriige gemeenligen avgjordes med tørre hugg, så bekymrede øvrigheten seg ikke om dem å dempe; Tvert imot mange borgere var selv Spectateurs derav og undertiiden gave Lectioner for deres sønner, hvorledes de bekvemmelig kunne forraske deres fiender. Den største Excess jeg derudi haver sett, var at ungdommen en gang på Torvet oppassede Politiemester Peder Glad, og bombarderte ham med Steene, da han steg uti båten. Men disse licentieuse Exercitier er også temmelig kommet av Bruk.

Blant Ungdommens uskyldige spill og Exercitier er adskillige, som jeg ikke har sett noen annensteds; thi en del er sådanne, som sette den hele stad eller i det ringeste en hel gate uti bevegelse, saasom uti en lek, som man kaller å spille vink, hvorudi en hel Gades 532ungdom deler seg i visse bander, og posterer seg på visse steder over alt uti byen; item de Processioner, som skeer ved Mortens Tiider, hvor en dreng går først ut med en gås på en Stang, syngende en vise om Mortens Gaas, og på veien får tilløp av andre drenger, hvilke intonere samme vise med ham, så at innen han kommer til Bye-Enden, er han geleidet av den hele ungdom, og all staden er uti sang. At ellers ungdommen her er så levende, forårsakes derav, at mange halvvoksne Drænge have vært på fremmede Stæder, sær uti Engeland og Holland, hvor de frie Leve-måter er. Hva Bergens Indbyggere i det øvrige uti Sæder og Leve-måte have tilfælles med andre Norske, vil jeg her intet tale om.

Ludv. Holberg (1737).