Læreplanatlas
Anden DelFørste Afdeling.

65. Ulven, som vilde være Fisker.

Holberg

101

Ræven var en Vintermorgen gaaet ud paa Fangst og vendte tilbage med et godt Bytte, en fed Gaas, som den neppe kunde slæbe hjem. Da mødte Ulven den, og uden at sige et Ord snappede den Gaasen fra Ræven, der var for sterkt belæsset til at kunne løbe fra Ulven. Ræven tænkte ved sig selv: „Giv kun Tid, jeg skal nok huske dig det!“ og sagde ganske rolig: „Det er mig kjært, at jeg møder dig her! Jeg vilde just bringe dig denne Gaas til Frokost. Den er god og fed. Jeg tænker, den skal smage dig; vel bekomme dig, naar du faar spist!“ — „Du skal have mange Tak!“ knurrede Ulven mellem Tænderne; thi den havde allerede Munden fuld. Men Ræven gik sin Vei. Næste Dag fandt den paa den tilfrosne Sø en stor død Gjedde; denne bandt den til sin Hale og gik saaledes afsted for at møde Ulven.

„Tak for igaar, Mikkel!“ sagde Ulven ganske hastig og spurgte, hvor den havde faaet denne gode Fisk henne. — „Den har jeg fanget der ude paa Søen,“ svarede Ræven, „og naar du vil gjøre som jeg, kan du ikke komme til at mangle Vinterføde, saalænge Søen er tilfrossen.“ — „Hvorledes 102da?“ spurgte Ulven ganske begjærlig. Ræven viste den nu et Hul paa Isen og sagde: „Her stak jeg min Hale ned som Fiskesnøre; Fiskene bed paa, og jeg trak den ene op efter den anden.“ Ulven takkede for god Underretning og sagde, han vilde endnu samme Dag føre sig den til Nytte. „Du vil ikke angre paa det,“ sagde Ræven; „men du maa have lidt Taalmodighed. En Times Tid maa du lade Halen hænge i Vandet, og naar du føler en sterk Svie, maa du hurtig trække den op; thi da bider Fisken paa.“ Ulven gik ud paa Isen, og da den havde siddet en god Time med Halen i Vandet, følte den en sterk Svie og tænkte: „Nu bider Fisken paa!“ Den rykkede da til; men da det frøs meget sterkt, var dens Hale frossen fast i Vandet, og den kunde ikke faa den op. „Det maa være en meget stor og tung Fisk!“ tænkte den da og rykkede til med saadan Kraft, at Halen gik af og blev siddende i Isen. Nu merkede den, hvorledes Ræven havde narret den, og da den næste Morgen mødte den, begyndte Ulven at skjelde den stygt ud; men Ræven lo dygtig og sagde: „Med saadanne Garn fanger man saadanne Fiske!“

Holberg.