Læreplanatlas

Guds Storhed salme

Teksten

Gud! Du est stor; Din Magt og Ære
forkynde alle Himlens Hære.
Men intet Skabt Dit Væsen fatter,
forgjeves Tanken sig udmatter,

Din Throne skjuler sig i Straaler,
som ei Serafens Øie taaler,
Beundre, knæle og tilbede,
og tabe sig i hellig Glæde,

Jehova er Dit Navn, o Herre!
Du var, Du est, og Du skal være
almægtig, alviis, stor og herlig,
velgjørende og from og kjærlig

Du bødst, og Himmelen og Jorden
blev til, og Skjønhed, Pragt og Orden
Du bødst, og Støvet fik den Evne
at tænke, skjønne, føle, nævne

Usynlig styrer Du dit Rige,
selv holder Du dit Værk vedlige;
Den Haand, ved hvilken Alt er blevet,
har Ormens Bane foreskrevet,

Din Magten er. Du ikkun vinker,
og Torden brager, Lynild blinker;
Du truer - Jordens Indvold ryger,
og Hunger, Krig og fule Syger

Du vinker atter - Himlen smiler,
og Solen i sin Glands fremiler,
Du kalder Helbred, glade Dage
og Fred og Frugtbarhed tilbage,

Det Folk, som sig paa Dig forlader,
est Du en huld og kjærlig Fader;
Din blide Trofasthed, vi kjende,
den er foruden Maal og Ende;

Du gavst os Fyrster i din Naade,
Du vendte Alting os til Baade;
Dens Lod er skjøn og herlig vorden;
hvor er et Folk, som vi, paa Jorden?

Gud! Du est stor; din Magt og Ære
forkynde alle Himlens Hære,
men Støvets Sang Du og annammer,
naar det sin Fryd og Tak udstammer;

Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · Se i biblioteket
Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · s. 73
Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · s. 73 · nb.no ↗

I lesebøkene