Læreplanatlas

Nytaars-Sang salme

Teksten

Op, Brødre! Timen lyder;
den lyder sidste Gang:
et Aar forsvandt; - udbryder
i festlig Afskedssang!
Blandt fjerne Oldtids Dage
det svandt; vi staae tilbage.
Vi Smerter led, vi Glæder nød,
og nærmed’ os til Gravens Skjød.

Bevinget Tiden iler;
hvo har den Grændser sat?
Den blomstrer, ældes, hviler
i evig Glemsels Nat.
Knap stamme dunkle Skrifter
om Fædrenes Bedrifter,
og Skjønhed, Rigdom, Magt med den
i Mulm og Taushed synke hen.

Her hilste vi med Glæde
det Aar, som nys forsvandt;
ak! løsnet er den Kjæde,
som os da sammenbandt.
Vi Venner saae henile;
de gik, de gik til Hvile.
De var blandt os, de er ei meer;
Fred hvile over deres Leer!

Maaskee og vi forlade
vor Bane dette Aar;
tidt visne Træets Blade
endog i favre Vaar;
tidt Døden os paakalder
i fyrig Ungdomsalder,
og Den, som vandrer her igjen,
med Taarer tænker paa sin Ven.

Kun ædel Daad betrygger
mod Dødens Bitterhed.
I Gravens tause Skygger
Algodhed vinker Fred.
Vi nyde, frie for Kummer,
en let og salig Slummer;
snart vækkes vi ved Almagts Bud
til evig Salighed hos Gud.

Lad Afskedstaaren rinde!
Er vi kun Dyden troe,
i Livet Fryd vi finde,
og end i Døden Ro.
Her maae vi adskilt vandre,
hist møde vi hverandre.
Aftør din Graad, min Ven! vær glad!
For evig ei vi skilles ad.

Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · Se i biblioteket
Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · s. 34
Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · s. 34 · nb.no ↗

I lesebøkene