Den norske Soldats Afsked med sin Kjæreste sang
Læsebog for den norske Ungdom : Anden Deel · 1844 · Se i biblioteketO ve mig, ve mig arme Mø!
Du har udrustet dig,
du maaskee skal i Krigen døe,
og hvem skal trøste mig?Da skal den Helt, som kommer hjem,
fortælle dig om mig,
at jeg paa Helteviis drog frem,
og det skal trøste dig.Om du paa Helteviis drog frem,
og Tusind faldt for dig,
men kom ei til min Hytte hjem,
kan Intet trøste mig.Tænk Pige, at jeg slaaer for dig,
for dig jeg modig er!
Hvor hæsligt, om den grumme Krig
din Hytte kom for nær.Og om den kom min Hytte nær,
og grum fortæred’ den,
kun, Elskte! at jeg saae dig der,
jeg priste Himmelen.Men Døden rammer alle Mand,
den trænger ei til Krig,
og midt i dine Arme kan
din Elsker røves dig.Dit sidste Smiil modtog jeg dog,
dit sidste Kys jeg fik,
og snart jeg gjennem Graven drog
did, hvor du for mig gik.Men Kongen og mit Fødeland
opfordrer mig til Krig,
og den er ingen ærlig Mand,
som da vil skjule sig.Du er mig Alt, og ingen Mand
er Ære værd som du;
men hvorfor har du Fødeland
og kommer det ihu?Her fik jeg Liv og Livet nød,
her smiled’ du mod mig;
det Land er sagtens værd min Død,
som gav mig, Elskte! dig.Du vil bedrøve mig — saa gaa!
Gud sende dig igjen!
Hvi kan ei Pigen Fienden slaae,
og værne om sin Ven?Din Haand! — Et Kys! — Det styrked mig.
Farvel! — Vi sees igjen.
Den gode Gud, som gav mig dig
skal vogte om din Ven.Men, Elskte! om du sviger mig,
og om du døer i Krig,
saa er jeg reent ulykkelig,
og Synden er paa dig.Jeg aldrig aldrig sviger dig;
men om jeg døer i Krig,
saa skal mit Rygte trøste dig,
og du begræde mig.
