Olvar Bonde sang
Læsebog for den norske Ungdom : Første Deel · 1844 · Se i biblioteketGlad Olvar sad, i Harald Gilles Alder,
blandt sine Venner ved det brede Bord;
et Anskrig skeer: “kom! Venden overfalder
dit glade Hjem med Sværd og Brand og Mord!”Han ilte ud, han saae den lede Fiende,
og uden Skræk han deres Vaaben saae.
Af Mjøden varm, han lysted’ an at binde,
og nu blev Vaabenbrag min Helts Attraa.Af Væggen han den tunge Øxe tager,
en Kobberhjelm fra Tambeskjælvers Tid,
sit Pantser nu han frydefuld idrager,
og fordrer Gjæsterne herud til Strid.“Mænd! drikker nu!” saa lød da Heltens Stemme —
“Vor Haralds Skaal i stærken Øl og Mjød!
Endeel af os den Fryd skal snart fornemme,
at stride, Fienden slaae, døe Heltens Død.”“Kom! trodser ham med Mod, som Normænd sømmer!
Sit Glavind han ei længer svinge bør.”
Saa talte han, sit Bæger han udtømmer
og gaaer, og ingen Mand ham følge tør.”Vel!” blev han ved, ”jeg ene da skal nyde
den Glæde, at afbøde Fiendens Stød.
To Fienders Blod dog for min Arm skal flyde,
for dig, mit Land! Jeg døer en værdig Død.”Saa foer han frem. Strax Fienden ham omringer;
men Heltens Sjel kan kjæk mod Farer gaae;
med stærken Arm han hvassen Øxe svinger,
og Fiender dyngeviis trindt om ham laae.
