Den frie norske Bonde sang
Læsebog for den norske Ungdom : Første Deel · 1844 · Se i biblioteketI Skovens Ly blandt Fjelde
min ringe Bolig staaer.
Som de er’ graae af Ælde,
saa graanet har mit Haar.
Jeg kaldes vel en Bondemand;
men hør, min Søn! agt høit din Stand!
Til Frihed, til Frihed
hver Norges Mand blev født.Din Stolthed og din Ære
er Navn af Norges Søn;
men, vil du hædret være,
i Kundskab søg din Løn!
Den dyrker Jord, men freder Skov,
den bygger Land med Ret og Lov;
til Kundskab, til Ære
hver Norges Mand blev født.I Storthings Høiensale
nu høres Bondens Røst;
han tænke skal og tale
med fri og hellig Lyst.
Stræb værdig for saa stort et Held;
men tænk og hjemme Landets Vel!
Til Tænken, til Talen
hver Norges Mand blev født.Bliv tro de simple Sæder!
Elsk Gud og Øvrighed!
Gjør Ret! det er din Hæder.
Hold altid Ord og Fred!
Naar En tileeds om Intet gaaer,
han Meen og Skam til Gjengjeld faaer.
Til Sæder, til Hæder
hver Norges Mand blev født.Sig Mangt forbedre lader
i vor som anden Stand;
jeg Pynt og Glimmer hader
hos Kvinde og hos Mand.
Flyer, Søn og Datter, Hovmods Ild,
der Hjord og Gaard fortære vil!
Til Huustarv, til Arbeid’
blev Mand og Kvinde født.Bed Gud om Held og Lykke!
Viis Orden, Kraft og Vid!
O Fromhed er et Smykke,
som falmer ingentid.
i Fare skjøn, i Medgang huld,
den Folk og Land er meer end Guld.
Til Fromhed, til Dyder
blev Mand og Kvinde født.Snart briste skal mit Øie!
Men over Dal og Fjeld
vaag selv, Du Evighøie!
Tænd Haab og Glædens Held!
Tag Kongen i din Varetægt!
Velsign med Viisdom hver en Slægt!
Lad Haabet, Lad Glæden
først slukne ved vor Grav!
