347

I Skovens Ly blandt Fjeldemin ringe Bolig staaer.Som de er’ graae af Ælde,saa graanet har mit Haar.Jeg kaldes vel en Bondemand;men hør, min Søn! agt høit din Stand!Til Frihed, til Frihedhver Norges Mand blev født.

Din Stolthed og din Æreer Navn af Norges Søn;men, vil du hædret være,i Kundskab søg din Løn!Den dyrker Jord, men freder Skov,den bygger Land med Ret og Lov;til Kundskab, til Ærehver Norges Mand blev født.

I Storthings Høiensalenu høres Bondens Røst;han tænke skal og talemed fri og hellig Lyst.Stræb værdig for saa stort et Held;men tænk og hjemme Landets Vel!Til Tænken, til Talenhver Norges Mand blev født.

Bliv tro de simple Sæder!Elsk Gud og Øvrighed!Gjør Ret! det er din Hæder.Hold altid Ord og Fred!Naar En tileeds om Intet gaaer,348han Meen og Skam til Gjengjeld faaer.Til Sæder, til Hæderhver Norges Mand blev født.

Sig Mangt forbedre lader­i vor som anden Stand;jeg Pynt og Glimmer haderhos Kvinde og hos Mand.Flyer, Søn og Datter, Hovmods Ild,der Hjord og Gaard fortære vil!Til Huustarv, til Arbeid’blev Mand og Kvinde født.

Bed Gud om Held og Lykke!Viis Orden, Kraft og Vid!O Fromhed er et Smykke,som falmer ingentid.i Fare skjøn, i Medgang huld,den Folk og Land er meer end Guld.Til Fromhed, til Dyderblev Mand og Kvinde født.

Snart briste skal mit Øie!Men over Dal og Fjeldvaag selv, Du Evighøie!Tænd Haab og Glædens Held!Tag Kongen i din Varetægt!Velsign med Viisdom hver en Slægt!Lad Haabet, Lad Glædenførst slukne ved vor Grav!

(W. H. Buch.)

347

I Skovens ly blant fjellmin ringe bolig står.Som de er’ gråe av Ælde,så grånet har mitt hår.Jeg kalles vel en bondemann;men hør, min sønn! akt høyt din stand!Til frihet, til frihethver Norges Mand ble født.

Din stolthet og din æreer navn av Norges Søn;men, vil du hedret være,i kunnskap søk din Løn!Den dyrker jord, men freder skog,den bygger land med rett og lov;til kunnskap, til ærehver Norges Mand ble født.

I Storthings Høiensalenå høres Bondens røst;han tenke skal og talemed fri og hellig lyst.Streb verdig for så stort et held;men tenk og hjemme Landets Vel!Til Tænken, til talenhver Norges Mand ble født.

Bli tro de simple Sæder!Elsk Gud og øvrighet!Gjør rett! det er din Hæder.Hold alltid ord og Fred!Når En tileeds om intet går,348han Meen og skam til gjengjeld får.Til Sæder, til Hæderhver Norges Mand ble født.

Sig Mangt forbedre lader­i vår som annen stand;jeg pynt og glimmer haterhos kvinne og hos mann.Flyer, sønn og datter, Hovmods ild,der hjord og gård fortære vil!Til hustarv, til arbeid’ble mann og kvinne født.

Be Gud om held og lykke!Vis orden, kraft og Vid!O fromhet er et smykke,som falmer ingentid.i fare skjønn, i medgang huld,den folk og land er mer enn gull.Til fromhet, til dyderble mann og kvinne født.

Snart briste skal mitt Øye!Men over dal og Fjellvaag selv, Du Evighøie!Tenn håp og gledens held!Tag Kongen i din varetekt!Velsign med Viisdom hver en slekt!Lad håpet, Lad gledenførst slukne ved vår grav!

(W. H. Buch.)