Læreplanatlas

Jerusalem salme

Teksten

Jerusalem! Din Aske jeg beskuer,
hvor Herrens Finger skrev med Sværd og Luer
den Dom, for hvilken Throner bæve maae.
Hvor er din Glands? hvor er din fordums Vælde?
Det, hvorved du blandt Stæder skulde gjælde,
i Gruset laa.

Du stolte Slægt, før Dronning, nu Slavinde,
før stærk i Strid, nu svag mod hver en Fiende!
Selv i dit Aasyn tegnes visse Træk,
som om Guds Haand paa gusten Pande trykker
sin Vredes Dom og al din Synds Ulykker
til Jordens Skræk.

Skjælv, frække Jord, for Herrens strenge Domme!
til dig kan ogsaa Bægret engang komme,
og Raden til at drikke Bærmen ud;
foragt Guds Ord, og se, Guds Hævn sig nærmer,
og ingen Afgrunds Hule Den beskjærmer,
som spotter Gud!

Brug Lys og Dag, o Sjel! mens Sol er oppe,
og vogt dig for modvillig at tilstoppe
det Kildevæld, som i din Ørk brød frem;
foragtet Naade strengelig sig hævner,
kom det ihu, hvergang din Tunge nævner
Jerusalem!

Jerusalem! Du faldt, og Faldet lærer,
at Den, som Gud, hans Ord og Huus vanærer,
han modnes snart til strenge Dommes Høst;
med Bøn og Bod min bange Sjel skal haste
for sig betids i Naadens Favn at kaste,
og finde Trøst.

O Jesu, lad de Taarer, som du fældte,
mit sovende og haarde Hjerte smelte!
Min Andagt skal i Dag opsamle dem.
Og Aandens Dug min Andagt skal velsigne,
og saa skal ei min sidste Skjæbne ligne
Jerusalem.

Læsebog for den norske Ungdom : Første Deel · 1844 · Se i biblioteket
Læsebog for den norske Ungdom : Første Deel · 1844 · s. 315
Læsebog for den norske Ungdom : Første Deel · 1844 · s. 315 · nb.no ↗

I lesebøkene