Læreplanatlas

Kristian den andens Vise

3 lesebøker7 trykktrykt 1860–1908Les i biblioteket
Poetisk Læsebog for Skolernes højere Klasser · 1860 · s. 81
Poetisk Læsebog for Skolernes højere Klasser · 1860 · s. 81 · nb.no ↗
Teksten

Alle smaafugle i skoven vare
de gave paa høgen stor klage:
Han rev af dem baade fjær og dun
og vilde dem af skoven jage.
Men ørnen bygger i fjeldet ud.

Saa fløi de hen i egetop,
et raad at lægge paany,
hvorledes de skulde en konge faa,
dem kunde fra høgen fri.

Frem da traadte den uselig krage,
hun var saa sorrigfuld:
„Og lader os keise den gamle ørn,
han vorder os god og huld!“

Alle de andre fugle smaa,
de svarede ja dertil:
„Nu ørnen vor konge vorden er
saalænge, som Gud han vil!“

Det da svared den stolte høg:
„Det steder jeg ingenlund!
Og skal den ørn være fuglekonge,
vi ødes i bund og grund!“

Det da spurgte den gamle ørn,
han blev saa vred i hu,
og slog han til den stolte høg
alt med sin skarpe klo.

Derved glædtes de andre smaafugle,
de sjunge, hver med sin stemme,
i lunden var fryd og deilig sang,
saalænge som ørnen var hjemme.

Sankedes da den høgehær,
den skjulte baade skov og kjær:
„Og vi ville os til lunden fare
og gjøre den ørn ufærd!“

Bort da fløi den gamle ørn
alt med sine unger smaa;
de andre smaafugle de bleve saa
de vidste dem ingen raad.

Nu sidder høgen i egetop,
og breder han ud sin vinge;
de andre smaafugle, i skoven ere,
dem maa vel jammeren tvinge.

Nu sidder kragen paa baren kvist,
hun svelter over sin klo,
og uglen sig skjuler i elletrunte,
hun haver saa stor uro.

Og viben løber i ager-ren
alt med sin høie top;
høgen han kommer der flyvendefrem,
han tager og æder hende op.
Nu er der sorg i den hele lund,
hvor før var fuglesang;
de fattige smaafugle ynkes mig over;
den tid er dem nu saa trang.

Gud hjælpe og ham, den gamle ørn,
som flyver paa vildene hede!
Han ved sig hverken læ eller ly,
hvor han kan bygge sin rede.
Men ørnen bygger i fjeldet ud.

Læsebog i modersmaalet : den mindre udgave. B. 6 · 1886 · s. 128 · Se i biblioteket

I lesebøkene