Læreplanatlas

Sankt Olaf og Troldene

1 leseboktrykt 1863Les i biblioteket
Læsebog for folkeskolen og folkehjemmet. [2] : Andet skoletrin · 1863 · s. 52
Læsebog for folkeskolen og folkehjemmet. [2] : Andet skoletrin · 1863 · s. 52 · nb.no ↗
Teksten

Olaf Koning og hans Broder kjær
De trættes dem om Norges Skjær.
Det er saa fagert i Throndhjem

„Hvilken af os bedst seile kan,
Han skal være Konge i Norges

Hvo af os, som først kommer hjem,
Han krones til Konge over al

Det svarede Harald Haardraade:
„Det være, som du nu sagde.

Men, skal jeg seile idag med dig,
Da skal du bytte Skib med mig.

Thi du haver Ormen ¹) hin snare;
Hvor skulde jeg med Oxen fare?

Ormen er saa snar som Sky,
Oxen driver saa langsomt til By.“

„Hør du, Harald! hvad jeg siger
Hvad dig tykkes, synes ogsaa mig.

Er mit Skib noget bedre end dit,
Saa gjerne da maa du tage mit.

Saa tag da nu Ormen hin glade,
Og jeg tager Oxen hin lade.

Først ville vi til Kirken fare,
Førend vi røre ved Seil eller Aare.“

Sankte Olaf han gaar om Kirkegaard,
Som Guld da skinner hans deilige Haar.

Saa brat kom Bud for Olaf Koning ind:
„Og nu seiler Harald, Broder din.“

„Da lad dem seile, som seile vil,
Guds Ord saa ville vi lyde til.

Messen er vor Herres Ord;
Svende! tager Vand, I gaa til

Vi gaa til Bord, vi faa os Mad,
Saa skynde vi os Strinden ad.“

Saa ginge de dem til Strande,
Som Oxen laa for Lande.

Saa snarlig de til Stranden udbare
Baade Anker og Toug og Aare.

Sankte Olaf satte sig i Fremmerstavn:
„Beint fram, Oxe, i Jesu Navn!“

Sankte Olaf tog Oxen ved viden
„Gak nu, som om du gik i Korn!“

Oxen tog til saa fast at skride,
Efter stod Bølgerne jo saa stride;

Han viste liden Dreng op i Raa:
„Se, om vi snart kan Harald naa.“

„Jeg ser ikke mere til al Verdens Pris
End Toppen udaf Egeris.

Jeg ser under Norriges Land
Silkeseil og Guld i Rand.

Jeg ser under Norriges Skjær,
Hvor Ormen Silkeseilet bær.

Jeg ser mig under Norgelands Side
Ormen saa saare fremskride.“

Sankte Olaf klapped Oxen paa
„Du maatte end noget bedre fremrende.“

Sankte Olaf slog Oxen ved sit Øie:
„Langt bedre maa du ad Havet

Da begyndte Oxen at beise¹), saa
De Baadsmænd kunde ikke paa

Saa tog han Bast og stærken Line;
Dermed saa bandt han Baadsmænd sine.

Det da meldte den Styresmand:
„Og hvor da seile vi nu fram?“

Sankt Olaf drog af sine Handsker smaa,
Og selv maatte han til Styren gaa.

„Vi seile frem ad Bjerge og Klipper,
Den næste Vei, som vi kunne hitte.“

Saa seilede de over Bjerge og Dale;
De bleve, som de vare Vand hint

De seilede over den Fjeld saa blaa;
Ud da løbe de Trolde saa smaa.

„Hvo seiler over mit Guld saa rød?
Og hvo da gjør min Fader den

„Stat du der, og bliv til Sten,
Indtil jeg kommer tilbage igjen!“

Saa seiled de over de Skaaner
Til Sten bleve de sorte Trolde.

Ud staar Kjærring med Rok og Ten:
„Sankte Olaf! hvi seiler du os

Sankte Olaf med det røde Skjeg!
Hvi seiler du gjennem min Kjeldervæg?“

Sankte Olaf sig tilbage saa:
„Stat du der, bliv til Kamp hin

Saa seilede de foruden al Men;
Der vege for dem baade Stok og

De seilede, som de kunde allermest,
Ingen Mand kunde Øine paa dennem fæste.

Sankte Olaf spændte Buen for
Pilen faldt bag det Seiletræ.

Han skjød udaf Fremmerstavn;
Pilen faldt bag Oxen i Havn.

Sankte Olaf trodde saa vel Vorherre,
Derfore kom han tre Dage førre.

Sankte Olaf var en gudfrygtig
Thi blev han Konge i Norriges

Sankte Olaf gik i Kirken ind;
Han takkede Gud af Hjerte og

Sankte Olaf gaar om Kirkegaard;
Der skinner en Gisel 1) af hans Haar.

Den Gud vil hjælpe, den kommer
Hans Fiender faa baade Last og
Det er saa fagert i Throndhjem

Læsebog for folkeskolen og folkehjemmet. [2] : Andet skoletrin · 1863 · s. 52 · Se i biblioteket

I lesebøkene