Læreplanatlas

Nordmandssang

1 leseboktrykt 1863Les i biblioteket
Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. [3] : Tredie Skoletrin · 1863 · s. 39
Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. [3] : Tredie Skoletrin · 1863 · s. 39 · nb.no ↗
Teksten

Hvor herligt er mit Fødeland,
Det havomkrandste gamle Norge!
Sku disse stolte Klippeborge,
Som evig trodse Tidens Tand, —
Urverdners gamle Bautastene,
Som gjennem Klodens Storme ene
Som Kjæmper end i Brynjer blaa
Med Sølverhjem om Issen staa!

Da Akethor saa Norges Fjeld,
Sin Kongestol han der opreiste;
De Kjæmper, som mod Skyen
De huede hans Heltesjel.
Naar høit i Sky sin Vogn han
Sin Hyldest han fra Klippen hørte;
De Kjæmpestemmer hylded Thor,
Da var der Helteold i Nord!

Da ser jeg, hvor min Nordmand gik
I Stormgang fast, saa Jorden
Ham Døden var en Mø, som
Udi hans Arm med Freias Blik
Og i en Runddands over Valen
Ham hæved op til Gudesalen;
Og end i Livets Afskedsstund
Et Drapa kvad den blege Mund.

Jeg har de gamle Sagn saa kjær;
Naar Luren gjennem Dalen toner
Vemodig gjennem Birkens Kroner,
Da drømmer jeg om Blod paa
Naar Fossen vildt fra Klippen
Sin monotone Bas den brummer:
Da tykkes mig, jeg hører Klang
Af Vaabenstorm og Skaldesang.

I Fjeldets Søn endnu jeg ser
Et Skud af gamle Kjæmpestammen;
I Øiet funkler Helteflammen,
Som freidig kun ad Faren ler.
I Pigens Øine blaa jeg skuer
Uskyldighed og Sjofnas Luer,
Og Iduns evig unge Vaar
Paa hendes Kinder farvet staar.

Ja! herligt er mit Fødeland,
Det gamle klippefaste Norge,
Med Sommerdal og Vinterborge,
Som evig trodse Tidens Tand.
Om Kloden rokkes end, dets Fjelde
Skal Stormen dog ei kunne fælde;
Som Bauta end de skulle staa
Og vise, hvor vort Norge laa.

Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. [3] : Tredie Skoletrin · 1863 · s. 39 · Se i biblioteket

I lesebøkene