Gudbrandsdølerne

Norsk Læsebog for Børn fra 7-15 Aar : Efter P. Hjorts Danske Børneven og andre Skrifter · 1843 · s. 222 · Se i biblioteket222. Herr Zinklar drog over salten Hav; til Norrig
hans Kours monne stande. Blandt Gudbrands Klipper han
fandt sin Grav; der vanked saa blodig en Pande.Herr Zinklar drog over Bølgen blaa for svenske Penge at stride. Hjælpe dig Gud! du visselig maa i Græsset for Nordmanden bide!
Maanen skinner om Natten saa bleg; de Vover saa
sagtelig trille. En Havfru op af Vandet steg, hun spaaede
Herr Zinklar ilde.Vend om, vend om, du skotske Mand! Det gjælder
dit Liv saa fage. Kommer du til Norrig, jeg siger for sand,
ret aldrig du kommer tilbage.Led er din Sang du giftige Trold! Altidens du spaaer
om Ulykker. Fanger jeg dig engang i min Vold, jeg lader
dig hugge i Stykker.Han seiled i Dage, han seiled i tre med alt sit hyrede
Følge. Den fjerde Morgen han Norrig fik see, jeg vil
det ikke fordølge.Ved Romsdals Kyster han styred i Land, erklærende sig
for en Fiende. Ham fulgte fjortenhundrede Mand, som alle
havde Ondt i Sinde.De skjændte og brændte, hvor de drog frem, al Folkeret
monne de krænke; Oldingens Afmagt rørte ei dem, de
spotted den grædende Enke.Barnet blev dræbt i Moderens Skjød, saa mildelig
det end smiled; men Rygtet om denne Jammer og Nød til
Kjernen af Landet iled.Baunen lyste og Budstikken løb fra Grande til nærmeste
Grande; Dalens Sønner i Skjul ei krøb, det maatte
Herr Zinklar sande.Soldaten er ude paa Kongens Tog, vi maae selv Landet
forsvare, forbandet være det Niddings Drog, som nu
sit Blod vil spare!De Bønder af Vaage, Lessø og Lom, med skarpen Øxe
paa Nakke, i Bredebygd tilsammen kom, med Skotten vile
de de snakke.Tæt under Lide der løber en Sti, som man monne
Kringen kalde —, Laugen skynder sig der forbi; i den skal
Fienderne falde.Riflen hænger ei meer paa Væg, hist sigter graahærdede
Skytte! Nøkken opløfter sit vaade Skjæg, og venter med
Længsel sit Bytte.Det første Skud Herr Zinklar gjaldt; han brøled og
opgav sin Aande. Hver Skotte raabte, da Obersten faldt;
„Gud fri os af denne Vaande!“Frem Bønder! frem I norske Mænd! Slaaer ned,
slaaer ned for Fode! Da ønsked sig Skotten hjem igjen, han
var ei ret lystig tilmode.Med døde Kroppe blev Kringen strøet, de Ravne fik
nok at æde. Det Ungdoms Blod, som her udflød, de skotske
Piger begræde.Ei nogen levende Sjæl kom hjem, som kunde sin Landsmand
fortælle, hvor farligt det er at besøge dem, der boe
blandt Norriges Fjelde.End kneiser en Støtte paa samme Sted, som Norges
Uvenner mon true. Vee hver en Nordmand, som ei
bliver hed, saa tidt hans Øine den skue!
I lesebøkene
- 1843Norsk Læsebog for Børn fra 7-15 Aar : Efter P. Hjorts Danske Børneven og andre Skrifter «5. Gudbrandsdølerne»Les teksten s. 222