Enevoldsmagten i Danmark-Norge
![Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. [3] : Tredie Skoletrin · 1863 · s. 188](https://www.nb.no/services/image/resolver/URN:NBN:no-nb_digibok_2009092103010_0190/full/700,/0/native.jpg)
Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. [3] : Tredie Skoletrin · 1863 · s. 188 · Les videreDen Anseelse, som Kong Fredrik den tredie havde indlagt sig ved at forsvare Kjøbenhavn i denne farlige Strid, benyttede han til at afskaffe Adelens Magt. Det adelige Rigsraad beskyldtes for at have forvoldet Ulykken derved, at det ikke itide havde sørget for Landets Forsvar ved at bevilge Penge nok til at holde Krigshær. Kong Fredrik 3 sammenkaldte da i 1660, strax efter Freden, en Rigsdag i Kjøbenhavn. Geistligheden og Borgerne enedes her om at forøge Kongens Magt og om at gjøre Kronen arvelig. Adelen blev tvungen til at samtykke. Da Rigsdagen var adskilt, erklærede Kongen sig for aldeles uindskrænket, saaledes at han ikke skulde behøve at raadspørge sine Undersaater om nogen Ting. …
I lesebøkene
- 1863Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet. [3] : Tredie Skoletrin «178. Enevoldsmagten i Danmark-Norge»Les teksten s. 188