«Geoffrey Chaucer, „den engelske Poesi's Fader“, blev — ifølge et gammelt Sagn — født i London i Aaret 1328 og sandsynligvis opdragen til Lovkyndig. Da han allerede tidlig fik offentlig Ansættelse, kom han i fortroligt Forhold til Mænd af høi Rang, hvis gode og onde Skjæbne han delte. I sit 31te Aar gjorde Chaucer Tjeneste i Krigen mod Frankrige og blev tagen til Fange; senere hen fik og mistede han flere offentlige Poster og Pensioner, og blev gjentagende brugt som Gesandt baade til Frankrige og Italien. Chaucer døde i Aaret 1400 og blev begraven i Westminster Abbedi, — den første af den Række berømte Mænd, hvis Aske hviler paa dette hellige Sted. Chaucer's Udødelighed som Digter beror paa hans „Canterbury Tales“, en Række Fortællinger, der ere uafhængige af hinanden, men sammenknyttede ved en sindrig Plan. Et Selskab paa 30 Personer, Digteren selv iberegnet, vil gjøre en Pilgrimsreise fra London til Thomas a Becket's Grav i Canterbury. De samles i Værtshuset „Vaabenkjolen“*) i Southwark, hvis Vært slutter sig til den beredne Skare og overtager Anførselen. Hver enkelt af de Reisende skal, for at fordrive Reisens Kjedsommelighed, fortælle fire Historier, to paa Henreisen og to paa Hjemreisen, men det forundes os kun at ledsage de Reisende paa et Stykke af Veien til Canterbury og at høre fire og tyve af deres Historier. Digteren oplevede ikke at fuldføre sin Plan. Værket er derfor blot et Fragment, endskjønt den metriske Del deraf udgjør over 17,000 Linjer. Nogle af Fortællingerne ere skrevne i Prosa. Prologen, som fortæller Anledningen til Sammenkomsten og beskriver Selskabet, er i og for sig et Digt af ikke ringe Omfang og af høit poetisk Værd. Skitserne af de forskjellige Pilgrimes Person og Karakter — Ridderens, Munkens, Kjøbmandens, Advokatens, Møllerens, Priorindens o. s. v. — ere alle nøiagtige og kjendelige Portræter, klart holdte ud fra hinanden og levende fremstillede for Læseren. I nogle af de følgende Fortællinger hæver Tonen sig fra Prologens fortrolige Realitet til den heroiske, reflekterende og endog den religiøse Digtnings høieste Flugt; i andre er den lystig og lunefuld. [Footnote: *) The Tabard.]»