Cossus Cornelius Lentulus
Til eksamen 1
- 1841 · Examen artium
«Under Cornelius Cossus og Asinius Agrippas Consulat anklages Cremutius Cordus for en ny og da førstegang hørt Forbrydelse, at han, i sine udgivne Annaler, havde roest M. Brutus og kaldt C. Cassius den sidste Romer. Anklagerne vare Satrius Secundus og Pinarius Natta, Sejans Clienter. Dette var til Fordærvelse for den Anklagede, ligesaavelsom Cæsars - Tiberius’s - mørke Blik, hvormed han modtog Forsvaret, hvilket Cremutius, allerede fast besluttet paa at forlade Livet, begyndte omtrent paa denne Maade: „mine Ord lægges mig til Last, forsamlede Fædre; saa uskyldige ere mine Handlinger altsaa. Dog selv disse gaae ei paa Fyrsten eller Fyrstens Slægtning, om hvilke Majestætsloven gjælder. Brutus og Cassius skal jeg have roest? Skjønt mangfoldige have skrevet disses Historie, har dog ingen omtalt dem uden paa en hædrende Maade. Titus Livius, især berømt for Veltalenhed og Nøiagtighed, har saa ivrig roest Pompeius, at Augustus kaldte ham en Pompeianer: og ikke lagde dette noget Anstød for deres Venskab. Scipio, Afranius, ja selv denne samme Cassius, samme Brutus, kalder han aldrig Røvere og Fædrenelandsforrædere, de Navne, man nu giver dem, men nævner dem ofte som udmærkede Mænd. Asinius Pollios Skrifter bevare ogsaa deres Minde paa en udmærket Maade. Messala Corvinus roste sin Feltherre Cassius; og brave disse 2 besadde dog baade Magt og Anseelse.»