Lesing

Men selvfølgelig vil der kræves fortsat øvelse, baade i læsning, hvor fremdeles for det første vegten maa lægges paa tydelig, det er høi og ren læsning med passende stans paa rette steder, og i at gjengive indholdet af det læste.

Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet: „At eleverne læser tydelig og udtryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bogmaal, kan gjøre rede for udvalgte stykker af litteraturen i begge maal samt med orden og tydelighed i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.“

At eleven kan læse et let stykke af fortællende indhold tydelig og jevnt med forstandig betoning og pausering, og at han kan gjøre rede for indholdet deraf;

Ved eksamen lader man eksaminanden læse op et eller et par stykker af det oplagte pensum og prøver hans evne til at gjøre rede for det læste; der kræves, at han dels ved selve oplæsningen, dels ved friere gjengivelse af det oplæste eller under nærmere gjennemgaaelse deraf skal vise, at han har fuld forstaaelse af indholdet og, i tilfælde, dettes …

Medens der paa det første trin lægges særlig vegt paa at øve i tydelig og sikker læsning, stilles der paa de høiere trin efterhaanden større krav til udtryksfuld læsning.

Det læsestykke, som gives i hjemmelekse, bør paa det første trin gjennemgaaes paa forhaand, saavidt muligt saaledes, at disciplene faar anledning til selv at øve sig i oplæsning af det ukjendte stof.

Heri kræves der fremdeles stadig øvelse, med det maal for øie, at discipelen skal faa saadant herredømme over sit foredrag, at han frit kan moderere hastigheden i læsning efter indhold og form (digte bør jo som regel læses langsommere end prosa), og at han ikke blot forstaar og ved at stanse, hvor meningen med nødvendighed kræver stans, men ogsaa, uden …

For at opnaa saadan sikkerhed er det af stor vigtighed, at eleverne lærer at læse langsomt, mere eller mindre, eftersom det kræves, og at de lærer at stanse paa rette sted, dels hvor der maa stanses, fordi meningen kræver det, dels hvor der kan stanses for aandedrættets skyld.

Klasse I. Læsning med gjengivelse af indholdet og samtale om det læste; fremsigelse af digte.

Til ren læsning hører ogsaa, at eleven læser sikkert, uden famlen, uden hakkende afbrydelser, uden at pauser udfyldes af stemmelyd alene eller uartikulerede lyd.

Et digt bør være fuldt forstaaet, før det læres udenad; derved undgaar man ogsaa at forspilde indtrykket af digtet ved afbrydelser under fremsigelsen.

… og prøver hans evne til at gjøre rede for det læste; der kræves, at han dels ved selve oplæsningen, dels ved friere gjengivelse af det oplæste eller under nærmere gjennemgaaelse deraf skal vise, at han har fuld forstaaelse af indholdet og, i tilfælde, dettes sammenhæng med det hele, samt at han kan give sproglige, litteraturhistoriske og andre oplysninger i det …

Under gjennemgaaelsen sikrer læreren sig, at eleverne forstaar indholdet og har rede paa sammenhængen.

At eleven kan læse et let stykke af fortællende indhold tydelig og jevnt med forstandig betoning og pausering, og at han kan gjøre rede for indholdet deraf;

Eleverne opmuntres derunder til at interessere sig for historisk læsning.

Klasse I. Læsning med gjengivelse af indholdet og samtale om det læste; fremsigelse af digte.

søger ligesom tidligere at sikre sig, at eleverne arbeider hjemme med læsningen, og særlig søger man her at give dem forstaaelse af, hvor nødvendig omhyggelig forberedelse er for en udtryksfuld læsning.