Muntlig

III. Det mundtlige foredrag.

Saadanne bør da helst være en frivillig sak, likesom de jo heller ikke ellers bør faa en saa bred plads at de optar tiden til fortrængsel for de andre sider av undervisningen.

III. Det mundtlige foredrag.

Men ikke ethvert foredrag bør underkastes de andre elevers kritik, da denne meget ofte har en tendens til at hefte sig ved uvæsentlige ting.

III. Det mundtlige foredrag.

I store klasser er det selvfølgelig ikke gjørlig at la alle elever holde foredrag.

III. Det mundtlige foredrag.

Ved siden av dette vil det være nyttig nu og da at gi elevene anledning til mundtlig at redegjøre for emner som de selv faar vælge med stor frihet og inden sin personlige interessekreds.

III. Det mundtlige foredrag.

De bør vænnes til at tale frit, eller med støtte av nedskrevne momenter, og i begrænset tid.

III. Det mundtlige foredrag.

Dette bør alle lærere ha for øie, ikke bare naar elevene redegjør for sin kundskap under den almindelige eksamination; man bør ogsaa gi dem anledning til, hvor det passer, at levere en sammenhængende fremstilling eller en længere tankeutvikling.

III. Det mundtlige foredrag.

Derimot maa læreren altid kort og klart paavise hvad der kan være mangelfuldt ved indhold, form eller fremførelse.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa lignende maate kan man under forberedelsen av de norske stiler gi elevene anledning til mundtlig at utvikle de forskjellige sider av en opgave, eller i en ordnet diskussion at hævde de motsatte standpunkter hvorfra en saadan kan sees.

III. Det mundtlige foredrag.

Ved den før nævnte mundtlige gjennemgaaelse av literaturverker vil arbeidet bestaa i at gripe og følge tankeutviklingen og derefter vinde klarhet over indholdet; en saadan klargjørelse kan avsluttes med at eleven gir en sammenhængende redegjørelse for indholdet og tankegangen, i form av et mundtlig foredrag.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I begge tilfælde maa man søke at opnaa at elevene vinder en personlig tilegnelse, en sikker forstaaelse og en viss selvstændighet i evnen til at redegjøre for det tankeindhold et læsestykke eller et digt rummer.

III. Det mundtlige foredrag.

… vænnes til at gi det mundtlige uttryk for sin tanke en klar og bestemt form. Dette bør alle lærere ha for øie, ikke bare naar elevene redegjør for sin kundskap under den almindelige eksamination; man bør ogsaa gi dem anledning til, hvor det passer, at levere en sammenhængende fremstilling eller en længere tankeutvikling. Elevenes opøvelse i mundtlig bruk av sproget

III. Det mundtlige foredrag.

Alle hertil sigtende øvelser bør dog helst sættes i forbindelse med den øvrige norskundervisning, og saavel den mundtlige som den skriftlige del av denne vil kunne gi anledning dertil.

III. Det mundtlige foredrag.

Kan et saadant foredrag gi anledning til en meningsutveksling, er dette saa meget bedre.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Naar en elev gaar ut av skolen, bør han kunne læse saaledes at man ikke støtes av daarlig artikulation, lav og utydelig stemme og karakterløst foredrag.

III. Det mundtlige foredrag.

Arbeidet med de norske utarbeidelser vil lettes naar elevene vænnes til at gi det mundtlige uttryk for sin tanke en klar og bestemt form.

III. Det mundtlige foredrag.

De bør vænnes til at tale frit, eller med støtte av nedskrevne momenter, og i begrænset tid.

III. Det mundtlige foredrag.

Til mundtlig og skriftlig landsmaal anvendes regelmæssig 2 timer ukentlig.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Maalet maa her være ikke alene en naturlig og forstaaelsesfuld, men ogsaa en smuk læsning, som lar læsestykkets skiftende indhold komme til sin ret i stemmens modulation og i foredragets bevægelse.

III. Det mundtlige foredrag.

Paa lignende maate kan man under forberedelsen av de norske stiler gi elevene anledning til mundtlig at utvikle de forskjellige sider av en opgave, eller i en ordnet diskussion at hævde de motsatte standpunkter hvorfra en saadan kan sees.