Norsk språk

Grammatik: Efter en lærebog taledelene, de vigtigste sætningsdele og formlæren.

Grammatik: Det, som er lært efter lærebogen i 1ste klasse, holdes vedlige, og det væsentligste af sætningslæren læses i sammenhæng og repeteres.

kategorier og formlæren, i 2den klasse sætningslæren nøiagtigere. I 3dje og 4de klasse repeteres og indøves yderligere det, som før er gjennemgaaet, og hvad der før er forbigaaet eller kun løselig behandlet, gjennemgaaes nøiagtigere ¹).

Man gaar saaledes ud fra, at eleven saavel under læsningen som under de skriftlige øvelser har erhvervet noget kjendskab til brugen af skilletegnene, at han kan paapege hovedleddene i den enkelte sætning og kjender de vigtigste taledele.

Der kan benyttes dels eksempler, som er kjendte fra læsningen, dels mundtlig dannede eksempler, som kan skrives op paa vægtavlen, dels eksempler fra de skriftlige arbeider.

Grammatik: Det, som er lært efter lærebogen i 1ste klasse, holdes vedlige, og det væsentligste af sætningslæren læses i sammenhæng og repeteres.

I 3dje og 4de klasse repeteres og indøves yderligere det, som før er gjennemgaaet, og hvad der før er forbigaaet eller kun løselig behandlet, gjennemgaaes nøiagtigere ¹).

Grammatik: Det, som er læst i de foregaaende klasser, repeteres og indøves yderligere; herunder medtages det, som før er forbigaaet, og enkelte punkter behandles nøiagtigere end før.

Grammatik. Undervisningen begynder i 1ste klasse med at tage det kundskabsstof, som den tidligere undervisning har medtaget, op til fornyet gjennemgaaelse efter en lærebog.

Grammatik: Efter en lærebog taledelene, de vigtigste sætningsdele og formlæren.

Ved indøvelsen af den grammatiske kundskab bør ikke benyttes nogen særegen eksempelsamling; det gjælder at benytte sprogstof, som eleverne er fuldt fortrolige med, helst saadant, som det falder dem naturligt selv at bruge i sin tale.

I det hele maa man gaa varsomt frem ved rettelse af en elevs tilvante udtale; man maa ikke forknytte nogen elev ved at gjøre hans udtale latterlig i klassen, og man maa i tvilsomme tilfælde respektere den udtale, eleverne er vante til fra sine hjem.

Eleverne maa have rede paa forskjellen mellem talens lyd og skriftsprogets tegn for lyden (dette indøves jo ogsaa ved de skriftlige arbeider), og agtpaagivenhed ligeoverfor elevernes tale vil være en nødvendig betingelse for at opnaa ren og naturlig læsning.

Hvor flere udtalemaader er brugelige i stedets dannede tale, er i sig selv naturligvis den, der er mest norsk, at foretrække, men der er her flere hensyn at tage.

Til ren læsning hører nemlig ogsaa, at udtalen i læsning stemmer med det „dannede talesprog“, det er den udtale, som i hver landsdel er den sedvanlige i dannede folks omhyggelige, men ukunstlede tale.

Man maa vogte sig for at ville foregribe udviklingens gang, og der vil være adskillige udtalemaader, som nok kan tillades, men ikke maa fremtvinges.

Af et godkjendt udvalg gjøres der ved eksamen rede for et pensum paa mindst 80 sider, hvoraf ikke mindre end 20 sider af landsmaalslitteraturen.

For læsning i landsmaal er i loven sat det samme maal som for læsning i det almindelige bogmaal, nemlig at der skal læses tydelig og udtryksfuldt.

Som maal for undervisningen i norsk er i loven opstillet: „At eleverne læser tydelig og udtryksfuldt saavel landsmaalet som det almindelige bogmaal, kan gjøre rede for udvalgte stykker af litteraturen i begge maal samt med orden og tydelighed i sprogrigtig form skriftlig kan behandle en lettere opgave.“

Læsning af forfattere (i landsmaalet og det almindelige bogmaal) eller længere stykker af disse (derunder dramatiske arbeider); gjengivelse af indhold og tankegang; fremsigelse af digte.

Et passende udvalg af digte (paa bogmaal og landsmaal) læres gjennem alle klasser udenad; de gjennemgaaes og læses paa forhaand, og opmerksomheden fæstes ved verstakten, paa første trin kun ved stigende og dalende takt i al almindelighed, i 3dje og 4de klasse indøves de almindeligere versfødder.

… en samlet oversigt over udviklingens gang gives i tilslutning til, hvad den historiske lærebog derom meddeler. Smlgn. Ræders lærebog for middelskolen: s. 95 Den oldnorske literatur; s. 145 (Dansk bliver skriftsprog i Norge); s. 147 (Peder Claussøn; bogcensur); s. 211 Ludvig Holberg; s. 242 Selvstændighedsfølelsens vekst i Norge; s. 298 Aandelig udvikling (efter 1814). Fremdeles Kjærs lærebog: s. 204 Skrift …