Grammatikk

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

I de to øverste klasser optar man til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk, eller som forfatterlæsningen naturlig leder ind paa.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

For det almindelige bokmaals vedkommende finder ingen sammenhængende grammatiklæsning sted; men enkelte avsnit av saavel formlære som syntaks kan behandles hvor læreren finder tid og leilighet til det.

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

III. Det mundtlige foredrag.

Hovedtrækkene av landsmaalets grammatik. I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse.

III. Det mundtlige foredrag.

Til bøiningseksemplene i begynderboken føies de nødvendige grammatiske supplementer.

III. Det mundtlige foredrag.

Grammatik. Hovedtrækkene av landsmaalets grammatik. I tilknytning hertil saadanne hovedpunkter av det almindelige bokmaals grammatik som læreren finder det ønskelig at opta til gjennemgaaelse. Der gives en kort oversigt over landets nuværende sprogforhold.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

Landsmaalets grammatik gjennemgaaes i sine hovedtræk i 1ste klasse.

III. Oldnorsk.

Elevene skal lære saa meget av oldnorsk, ogsaa paa reallinjen og paa den sproglig-historiske linje med latin, at de kjender sprogets regelmæssige former og faar nogen anledning til at se vor gamle literatur i dens originale skikkelse.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Til skriftlig landsmaal — skrivning, gjennemgaaelse og grammatik — vil gjennemsnitlig 1 time ukentlig bli at anvende.

II. Skriftlige øvelser i landsmaal.

Saasnart elevene i 1ste klasse gjennem læsning og grammatik har faat et grundlag i gloser og grammatisk forkundskap, kan man begynde øvelser i diktat.

III. Det mundtlige foredrag.

Til grammatik og skriftlige øvelser paa landsmaal anvendes regelmæssig 1 time ukentlig.

III. Det mundtlige foredrag.

I forbindelse med læsning av landsmaalets grammatik og med literaturlæsningen paavises nærmere de vigtigste skjelnemerker mellem bygdemaalenes hovedgrener.

I. Literaturlæsning.

Læses der svensk, lægges vegt paa forstaaelsen av indholdet; av sprogets lydlære og grammatik medtages kun saa meget som dette hensyn nødvendig kræver.

III. Det mundtlige foredrag.

I grammatik optages til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk.

II. Grammatik. Vort sprogs historiske utvikling.

I de to øverste klasser optar man til nærmere gjennemgaaelse saadanne punkter som har betydning for sprogets skriftlige bruk, eller som forfatterlæsningen naturlig leder ind paa.

III. Oldnorsk.

Elevene skal lære saa meget av oldnorsk, ogsaa paa reallinjen og paa den sproglig-historiske linje med latin, at de kjender sprogets regelmæssige former og faar nogen anledning til at se vor gamle literatur i dens originale skikkelse.