Litteraturvalg, sakprosa og medier

I. Literaturlæsning.

Av disse fire grupper bør to være repræsentert mere omfattende i det eksamenspensum som lægges op.✓

Det i loven fastsatte maal er: »at elevene har gjennemgaat og kan forklare et utvalg av den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bokmaal skrevne literatur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskap til vort sprogs historiske utvikling og kjender literaturens historie i dens hovedtræk, samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maate skriftlig kan behandle opgaver passende …

IV. Literaturhistorie.

… av de to andre eller inden begge de andre perioder. b. Av landsmaal og bygdemaal: Et utvalg av poesi og prosa av fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav. I utvalget kan indgaa et større verk. De kandidater som vælger landsmaal til hovedmaal,

I. Literaturlæsning.

Ved valget av den poetiske som av den prosaiske læsning maa der paa hvert trin tages hensyn til elevenes modenhet og utvikling.

IV. Literaturhistorie.

De forfattere som tilhører det obligatoriske artiumspensum, behandles indgaaende.

I. Literaturlæsning.

Som eksempel paa passende forkortning av et drama kan nævnes »Kongsemnerne« i rektor Knudsens utvalg av Ibsen.

III. Oldnorsk.

Den bør derfor utfyldes med gode oversættelser paa bokmaal eller paa landsmaal (brudstykker av sagaer og av Kongespeilet; nogen digte av den Ældre Edda).

I. Literaturlæsning.

Ved siden av det statariske pensum bør der i alle klasser læses mere kursorisk et utvalg av literatur som passer for gymnasiets alderstrin, deriblandt prøver paa ræsonnerende eller skildrende prosa, avhandlinger eller essays av populærfilosofisk, historisk, naturvidenskabelig eller socialøkonomisk art, taler, o.

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturlæsning i det almindelige bokmaal og i landsmaal som i 2den klasse.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Mindre vigtige scener eller avsnit kan elevene læse paa egen haand og saa siden paa skolen kort referere indholdet.

III. Det mundtlige foredrag.

a. Det almindelige bokmaal: Der læses et utvalg av poesi og prosa av den nyere literatur fra Wergeland av, dels mere indgaaende, dels mere kursorisk, i regelmæssig 2 timer uken.

I. Literaturlæsning.

Skolene har frihet til selv at gjøre utvalget og bestemme dettes omfang; det lægges ikke op til artium.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I 1ste klasse læses en samling lettere digte og prosastykker, som foruten at byde et for dette alderstrin passende indhold tillike er skikket til at støtte den første opøvelse i at bruke landsmaalet skriftlig.

I. Literaturlæsning.

… som passende kan læses, kan eksempelvis nævnes: Holberg: Erasmus Montanus, Jeppe paa Bjerget, Jacob von Tyboe. Wergeland: Jan van Huysums Blomsterstykke, Jødinden, Den Engelske Lods. Welhaven: Norges Dæmring. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje. Kristian …

I. Literaturlæsning.

… Av større verker som passende kan læses, kan eksempelvis nævnes: Holberg: Erasmus Montanus, Jeppe paa Bjerget, Jacob von Tyboe. Wergeland: Jan van Huysums Blomsterstykke, Jødinden, Den Engelske Lods. Welhaven: Norges Dæmring. Camilla Collett: Amtmandens Døtre. Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen …

III. Det mundtlige foredrag.

Paa den sproglig-historiske linje, som har 1 time ukentlig mere til dette fag end de andre linjer, gjennemgaaes derhos et utvalg svarende til 30 à 35 sider i Nygaards utvalg.

I. Literaturlæsning.

Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje.

I. Literaturlæsning.

… Døtre. Ibsen: Kongsemnerne, Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje. Kristian Elster: Solskyer. Kielland: Skipper Worse. Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning. Utelatelserne maa dog ikke være saa indgripende at helhetsindtrykket derved gaar tapt. …

I. Literaturlæsning.

Dette utvalg faar de enkelte skoler foreta med fuld frihet; dog maa utvalget altid vælges efter det hensyn at det byder de unge et værdifuldt indhold, og at det ogsaa i sproglig henseende kan tjene dem til forbillede og til utvikling.

I. Literaturlæsning.

Utelatelserne maa dog ikke være saa indgripende at helhetsindtrykket derved gaar tapt.

IV. Literaturhistorie.

Istedenfor et større verk kan der ogsaa lægges op et utvalg av tilsvarende omfang av en enkelt forfatter eller av flere forfattere i en av de nævnte perioder.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

De skal ha nogen rede paa forholdet mellem bygdemaalene og ha læst nogen av de i dem bevarte folkeviser.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Større dramaer og andre større verker bør i regelen ikke læses i sin helhet i klassen.

IV. Literaturhistorie.

Av landsmaal og bygdemaal: Et utvalg av poesi og prosa av fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

I. Literaturlæsning.

Dette kan ske ved at man inden hver av de to grupper vælger enten et hovedverk eller at man gjør et i omfang hertil svarende utvalg av en enkelt forfatter eller av flere forfattere fra samme periode.

I. Literaturlæsning.

… Brand, De Unges Forbund, Samfundets Støtter. Bjørnson: Synnøve Solbakken, Sigurd Slembe, Maria Stuart, Arnljot Gelline, En Fallit. Lie: Den Fremsynte, Gaa Paa, Familjen paa Gilje. Kristian Elster: Solskyer. Kielland: Skipper Worse. Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning. Utelatelserne maa dog ikke være saa indgripende at helhetsindtrykket derved gaar tapt. Hvad man saaledes …

I. Literaturlæsning.

Enkelte av disse, som i omfang er ret store, bør læses i passende forkortning.

IV. Literaturhistorie.

2. Et utvalg av digte og prosastykker, tilsammen omtrent 50 sider, som fortrinsvis vælges inden en av de to andre eller inden begge de andre perioder.

IV. Literaturhistorie.

… med et tilsvarende verk eller utvalg hentet fra landsmaalets literatur. c. Av oldnorsk: Et utvalg svarende til 35—40 sider i Nygaards »Utvalg av den norrøne literatur« (3 sider av Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« regnes like med 2 sider i utvalget). For den sproglig-historiske linje mindst det dobbelte. Desuten skal en kort oversigt over vort sprogs historiske utvikling være gjennemgaat.

I. Literaturlæsning.

4. Den nyere virkelighedsskildring: Camilla Collett, Ibsen, Bjørnson, Lie, Kristian Elster, Kielland.

IV. Literaturhistorie.

Av oldnorsk: Et utvalg svarende til 35—40 sider i Nygaards »Utvalg av den norrøne literatur« (3 sider av Nygaards »Oldnorsk læsebok for begyndere« regnes like med 2 sider i utvalget).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I 1ste klasse læses en samling lettere digte og prosastykker, som foruten at byde et for dette alderstrin passende indhold tillike er skikket til at støtte den første opøvelse i at bruke landsmaalet skriftlig.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Ved en saadan fordypelse i et digterverk vil elevene lære at forstaa at det er et uttryk for en betydelig aands eiendommelige og personlige forhold til menneskeliv og natur, og forstaa hvorledes den poetiske tanke utarbeider og former verket.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Læsningen av det obligatoriske artiumspensum henlegges til 2den og 3dje klasse.

I. Literaturlæsning.

Ogsaa fremmed literatur, saaledes det 19de aarhundredes danske og svenske forfattere, græsk og latinsk literatur i oversættelse, bør læses i den utstrækning tiden tillater, men tages ikke med i det statariske pensum.

I. Literaturlæsning.

Til literaturlæsning kan passende anvendes omtrent 2 timer i 1ste klasse, omtrent 3 timer i 1ste halvaar og 2 timer i 2det halvaar av 2den klasse, omtrent 2 timer i 3dje klasses 1ste halvaar, 2 à 3 timer i 2det halvaar.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Men en klarere forstaaelse og en større glæde vil de unge dog kunne vinde ved at faa nogen indsigt i den kunstneriske orden som hersker i et digterverk, og i de kunstneriske midler som digteren benytter i et dramas bygning, et episk digts, en romanses, et naturdigts, et tankedigts egenartede væsen, og de uttryksmidler digteren har brukt: sproglige, prosodiske, billedlige.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I landsmaal vil naturlig opmerksomheten skarpere maatte rettes paa det rent sproglige, men dette bør ikke være til hinder for at ogsaa indholdet faar sin omhyggelige behandling.

I. Literaturlæsning.

Ved siden av det statariske pensum bør der i alle klasser læses mere kursorisk et utvalg av literatur som passer for gymnasiets alderstrin, deriblandt prøver paa ræsonnerende eller skildrende prosa, avhandlinger eller essays av populærfilosofisk, historisk, naturvidenskabelig eller socialøkonomisk art, taler, o. l.

III. Oldnorsk.

Den literaturlæsning som kan naaes med det ringe timetal (noget fyldigere paa den sproglig-historiske linje), er selvfølgelig ubetydelig.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Der lægges i alt op et utvalg av poesi og prosa av mere fremtrædende forfattere (Aasen, Vinje, Garborg og andre forfattere som bruker væsentlig samme sprogform) samt et par folkeviser, i alt mindst 70 sider almindelig oktav.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

I denne forbindelse kan det tilraades som en almindelig regel ved literaturlæsning at ethvert arbeide som har været gjort til gjenstand for en mere indgaaende analyse, altid læses i sammenhæng til slut, forat helhetsindtrykket kan fæstes.

III. Det mundtlige foredrag.

Literaturlæsning i det almindelige bokmaal og i landsmaal som i 2den klasse.

III. Det mundtlige foredrag.

Der lægges vegt paa rigtig og uttryksfuld læsning, og der omsættes til det almindelige bokmaal hvor det er nødvendig for en sikker forstaaelse av ord og ordforbindelser, og for at illustrere hvorledes den samme tanke kræver en forskjellig uttryksmaate i de to sprogformer.

III. Det mundtlige foredrag.

a. Det almindelige bokmaal: Der læses et utvalg av poesi og prosa av den nyere literatur fra Wergeland av, dels mere indgaaende, dels mere kursorisk, i regelmæssig 2 timer uken.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Hvorledes et literaturarbeide skal behandles forat det skal bære den rette frugt for elevenes dannelse, kan ikke foreskrives i det enkelte.

III. Det mundtlige foredrag.

Desuten læses mere kursorisk et utvalg av skjønliteratur, av ræsonnerende prosa, og i tilfælde av fremmed literatur i oversættelse.

III. Det mundtlige foredrag.

b. Landsmaal: Der læses et utvalg av landsmaalsliteratur (poesi og prosa av forfattere som væsentlig benytter Aasens normalform).

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Dennes opgave er da først og fremst at klarlægge den grundtanke eller grundstemning som er den bærende i verket, og at forfølge denne i dens utfoldelse i det enkelte.

I. Literaturlæsning. › 2. Landsmaal

Mindre vigtige scener eller avsnit kan elevene læse paa egen haand og saa siden paa skolen kort referere indholdet.