Læreplanatlas

Lærerens historiefortelling emne

I læreplanene

ÅrPlanSitaterFagSide
1805Undervisningsplan for kathedralskolerne (1805)

Af den ældre, midlere og nyere Historie fortælles de vigtigste Mænds fornemste Levnetsomstændigheder og Bedrifter, samt nogle af de vigtigste Begivenheder, især i Fædrenelandets Historie, som lade sig fremsætte paa en for denne Alder tillokkende Maade.

Histories. 17 NB
1889Departementets modellplan for landsfolkeskolen (1889)

I skolens 2den afdeling meddeles en sammenhængende undervisning i fædrelandsbistorien efter en passende lærebog, saaledes at lærerens mundtlige fortælling altid gaar forud.

Histories. 13 NB
1899Undervisningsplan for gymnasiet (1899)

Historie.

Disse foredrag, hvis nærmeste øiemed er at vække og nære en dyberegaaende historisk interesse, kan læreren lægge efter eget skjøn indenfor de omraader, som han har gjort til gjenstand for et speciellere studium, og hvor han derfor føler sig mest hjemme.

Historie1903 s. 42 NB

Historie.

I alle klasser bør læreren benytte endel timer til friere foredrag over enkelte punkter eller et sammenhængende afsnit.

Historie1903 s. 42 NB
1911Gymnasiet (1911)

I alle klasser bør læreren benytte endel timer til friere foredrag over enkelte punkter eller over et sammenhængende avsnit. Disse foredrag, hvis nærmeste øiemed er at vække og nære en dyperegaaende historisk interesse, kan læreren lægge efter eget skjøn indenfor de omraader som han har gjort til gjenstand for et specielt eller studium og hvor han derfor føler sig mest …

Histories. 94 NB
1911Middelskolen (1911)

Som regel bør gjælde at eleven paa skolens nederste trin blir bekjendt med lærestoffet først gjennem mundtlig fremstilling av læreren, som maa øve sig op til at fortælle godt og livlig.

Histories. 84 NB

86 personligheter. Lærerens fortælling maa spille en hovedrolle. Han maa ikke føle sig for avhængig av læreboken og dens stofutvalg; vanskeligere avsnit bør her forbigaaes og utstaa til repetitionen i middelklasse IV. 1 Den nyere historie i sammenhæng til omkring 1660. Klasse 111. Fortsat læsning av den nyere tid i sammenhæng til omkring 1 830. I den utstrækning tiden tillater, …

Histories. 86 NB

Læreren fortæller i tilslutning til læreboken det pensum som skal gives til hjemmeforberedelse til næste gang.

Histories. 84 NB
Alle 5 sitater
1922Normalplan for landsfolkeskolen (N22)
«Gjennem alle skoleårene må det læreren forteller muntlig, være grunnlaget»
✓
Histories. 40 NB

MÅL › 1. Frå 181k til vår tid.

Han bør difor allstødt fyrebu seg vel til sogetimane, so han kann fortel ja klårt, livfullt og fengslande.

Histories. 41 NB

MÅL › 1. Frå 181k til vår tid.

Gjenom alle skuleåri lyt den munnlege forteljingi til læraren vera grunnlaget.

Histories. 41 NB
1925Middelskolen (1925)
«Skildringene gis helst i fri fortelling; oplesning er en nødhjelp.»
Histories. 40 NB
Alle 3 sitater
1925Normalplan for byfolkeskolen (N25)

MÅL › 7. klasse.

Gjennem alle skoleårene må det læreren forteller muntlig, være grunnlaget, og læreren bør derfor alltid forberede sig godt til timene i historie, så han kan fortelle klart, livfullt og fengslende.

✓
Historie7. klasse.s. 36 NB
1939Normalplan for folkeskolen (N39)
«Ein fortel heilt stutt om Preussen i 1848, om Bismarck og 1864, 66 og den tysk-franske krigen. »
Historiei planen: Heimstadlære

IV. Arbeidsplan for skuleåra.

Frankarriket og Romarkyrkja: Her fortel ein heilt stutt at framande — «barbarar» — braut inn over grensene til Romarriket, som vart delt opp i mange nye og mindre rike.

Historiei planen: Soges. 89 NB

11. Minstekrav. › Rettleiing. › Arbeidsmåten.

_ Det meste av tida bør en bruke til fortelling og skildring, til lesing av historisk stoff i leseboka eller til lesing av annen høvelig historisk litteratur med bruk av hilder og ting av ymse slag som hjelper til å gjøre stoffet anskuelig og forståelig, Elevene må få øving i å finne fram i handbøker og annen litteratur.

Historie
Alle 63 sitater
1960Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60

III. Retningslinjer for undervisningen i samfunnsfag.

I historie bør læreren forsøke å gjøre stoffet levende gjennom sin fortelling, og barna må få anledning til å konkretisere begrepene gjennom tegning, klipping og forming.

Samfunnsfag1966 s. 145 NB

III. Retningslinjer for undervisningen i samfunnsfag.

Lærerens fortelling og levende framstilling av stoffet bør få en sentral plass blant de mange ulike arbeidsmåtene.

Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag1966 s. 144 NB
Alle 6 sitater
1973Læreplan for gymnaset (1973–74)
«Lærerforedrag er utvilsomt den mest tidssparende undervisningsform når man skal presentere et emne i oversiktsform, knytte en tråd mellom to emneområder»
Samfunnsfags. 109 (utledet) NB
1976Læreplan for den videregående skoleR76

4. ARBEIDSMÅTER

… klart i undervisningsopplegget mellom ren kunnskapsmeddelelse på visse områder og de mer tidkrevende arbeidsmåter på andre felter. Det stoff som klassen ikke velger til fordypning, men som likevel må gjennomgås summarisk for å skape oversikt og sammenheng, kan behandles f.eks. ved: a) gjennomgåelse av en kortfattet grunntekst b) lærerforedrag c) elevforedrag d) klassesamtale ut fra bilder, kart, diagrammer, tabeller 0.1.

Samfunnsfag1992 s. 412 NB
1985Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85

MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS

Ved hjelp av forteljing og elevane sin fantasi og evne til innleving skal ein skape forståing for korleis folk har tenkt og handla under andre tilhøve enn dei elevane kjenner i dag.

Samfunnsfag1986 s. 201 NB

MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS

Ved hjelp av fortelling og lesernes fantasi og noe til innlevelse skal en skape forståelse for hvordan folk har tenkt og handlet under andre forhold enn dem elevene kjenner i dag.

Historie1986 s. 201 NB
1987Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87

KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS

Ved hjelp av fortelling og elevenes fantasi og evne til innlevelse skal en skape forståelse for hvordan folk har tenkt og handlet under andre forhold enn dem elevene kjenner i dag.

Samfunnsfag1991 s. 219 NB
Særskilte planer

Beslektet

Hendelser og emner