Lærerens historiefortelling emne
Folkeskole og grunnskole
Middelskole og realskole
Gymnas og videregående
I læreplanene
| År | Plan | Sitater | Fag | Side |
|---|---|---|---|---|
| 1805 | Undervisningsplan for kathedralskolerne (1805) | Af den ældre, midlere og nyere Historie fortælles de vigtigste Mænds fornemste Levnetsomstændigheder og Bedrifter, samt nogle af de vigtigste Begivenheder, især i Fædrenelandets Historie, som lade sig fremsætte paa en for denne Alder tillokkende Maade. | Historie | s. 17 NB |
| 1889 | Departementets modellplan for landsfolkeskolen (1889) | I skolens 2den afdeling meddeles en sammenhængende undervisning i fædrelandsbistorien efter en passende lærebog, saaledes at lærerens mundtlige fortælling altid gaar forud. | Historie | s. 13 NB |
| 1925 | Middelskolen (1925) | «Læreren gir utfyllende skildringer av historiske begivenheter, tilstander og personligheter.» | Historie | s. 40 NB |
«særlig her gjelder det å la elevene få øve sig i å fortelle.» | Historie | s. 40 NB | ||
| Alle 3 sitater | ||||
| 1939 | Normalplan for folkeskolen (N39) | «Ganske kort fortelles om Preussen 1848, om Bismarck og 1864, 1866 og den tysk-franske krig.*» | Historie | s. 92 NB |
IV. Arbeidsplan for skuleåra. › 4. Noreg ikring 1500—1660. I samband med den stutte omtala av ufredane (ikkje detaljar, ikkje årstal) fortel ein om Sverikes freistnader på landvinningar i tida 1500—-1660; austetter i Øystersjølanda, vestetter i Noreg. | Historiei planen: Soge | 1940 s. 91 NB | ||
IV. Arbeidsplan for skuleåra. I hovudsaka går ein igjennom stoffet ved at læraren fortel og skildrar, med lesing i leseboka, med utfyllande lesing og med høvelege arbeidsoppgåver på skulen og heime. | Historiei planen: Soge | s. 93 NB | ||
| Alle 63 sitater | ||||
| 1960 | Læreplan for forsøk med 9-årig skoleL60 | III. Retningslinjer for undervisningen i samfunnsfag. En bør la det episke element i undervisningen komme sterkt fram, særlig i barneskolen. | Historie og Samfunnsfagi planen: Samfunnsfag | 1966 s. 144 NB |
XI. Om lærebøker og undervisningsmidler i samfunnsfag. De episke elementer i læreboka bør stimulere lærere og elever til å dyrke fortelle-kunsten. | Historiei planen: Samfunnsfag | 1966 s. 163 NB | ||
III. Retningslinjer for undervisningen i samfunnsfag. Gammel folketru, minner og anekdoter om kjente personer som har vokst opp i eller hatt tilknytning til distriktet, bør bli fortalt. | Samfunnsfag | 1966 s. 144 NB | ||
| Alle 6 sitater | ||||
| 1973 | Læreplan for gymnaset (1973–74) | «Lærerforedrag er utvilsomt den mest tidssparende undervisningsform når man skal presentere et emne i oversiktsform, knytte en tråd mellom to emneområder» | Samfunnsfag | s. 109 (utledet) NB |
| 1985 | Mønsterplan for grunnskolen, revidert og midlertidig utgaveM85 | MENNESKE OG SAMFUNN FØR OSS Ved hjelp av forteljing og elevane sin fantasi og evne til innleving skal ein skape forståing for korleis folk har tenkt og handla under andre tilhøve enn dei elevane kjenner i dag. | Samfunnsfag | 1986 s. 201 NB |
MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS Ved hjelp av fortelling og lesernes fantasi og noe til innlevelse skal en skape forståelse for hvordan folk har tenkt og handlet under andre forhold enn dem elevene kjenner i dag. | Historie | 1986 s. 201 NB | ||
| 1987 | Mønsterplan for grunnskolen (1987)M87 | KAPITTEL 28 ORIENTERINGSFAG 1.–6. KLASSE › MENNESKER OG SAMFUNN FØR OSS Ved hjelp av fortelling og elevenes fantasi og evne til innlevelse skal en skape forståelse for hvordan folk har tenkt og handlet under andre forhold enn dem elevene kjenner i dag. | Samfunnsfag | 1991 s. 219 NB |
Særskilte planer
- L60 – tilrettelagt opplæring 3 sitater