For nogle dage siden kom min broder Peter gaaende gjennem den skov, du saa i nærheden af vort hus. Da mødte han en gammel jæger, som han havde kjendt fra sin tidligste barndom, men som han ikke havde seet i de sidste aar. Omendskjont det var sent paa aftenen, ytrede den gamle ønske om straks at tale med ham. Paa min broders forslag gik de ind i vort hus, forat den gamle kunde hvile lidt. Moder, som i det første øieblik ikke kjendte jægeren, blev først mismodig over, at Peter bragte fremmede med paa den tid af dagen; men da de traadte nærmere, saa hun til sin store glæde, at det var en gammel bekjendt. sægeren, hvis hus laa midt i skoven, var nemlig tidligere ofte kommen i vort hus, og inin moder havde som barn tilbragt mangen lykkelig dag der. Hun modtog ham derfor paa det hjerteligste og gjorde alt muligt for at opmuntre ham. D)en venlige modtagelse gjorde et dybt indtryk paa den gamle. Han havde i en lang sygdom mistet, hvad han eiede. De fleste af hans venner havde glemt ham, og det forekom ham nu, som om han stod alene i verden.