Paa samme Tid kom der Gesandter fra Kong Perseus, hvilke man dog ei fandt for godt at indlade i Byen, da Senatet allerede havde decreteret og Folket samtykket i en Krig mod deres Konge og Macedonerne. I Bellonas Tempel fik de da Audients, og sagde, at Kong Perseus forundrede sig over, hvorfor Hære vare sendte over til Macedonien. Dersom Senatet vilde gaae ind paa at kalde disse tilbage, vilde Kongen gjerne efter Senatets Bestemmelse give Fyldestgjørelse for de Fornærmelser, de maatte klage over, at deres Bundsforvandte havde lidt. Spurius Carvilius, som just var tilstæde i Senatet, beskyldte da Kongen for at have indtaget Perrhæbia med væbnet Haand, for at have bemægtiget sig nogle Byer i Thessalien, og for andre Foretagender, som han deels allerede var ifærd med, deels rustede sig til. Da Gesandterne, som bleve opfordrede til at svare hertil, i sin Forlegenhed sagde, at de ikke havde faaet nogen yderligere Fuldmagt af Kongen, bød man dem at melde ham, at Consulen P. Licinius inden kort Tid med en Hær vilde komme til Macedonien; dersom han havde i Sinde at give Fyldestgjørelse, maatte han sende Gesandter til ham: til Rom behøvede han ei mere at sende nogen; om han sendte nogen, vilde disse ei faae Lov til at drage gjennem Italien. Da de saaledes vare affærdigede, overdrog man Consulen Licinius at befale dem at forlade Italien inden elleve Dage, og at sende Sp. Carvilius med for at passe paa dem, til de gik ombord.
Perseus, certior factus, se indicatum esse auctorem interfecti fratris Demetrii, potentior qvidem erat, qvam ut fugam necessariam duceret. Tantum, ut procul abesset, curabat, interim velut ab incendio flagrantis iræ, dum Philippus viveret, se defensurus: qvi, spe potiundi ad pænam corporis ejus amissa, qvod reliqvum erat, id studere, ne super impunitatem etiam præmio sceleris frueretur. Antigonum igitur appellat; cui et patefacti parricidii gratia obnoxius erat, neqve pudendum aut pænitendum eum regem Macedonibus, propter recentem patrui Antigoni gloriam, fore censebat. »Qvando in eam fortunam veni, inqvit, Antigone, ut orbitas mihi, qvam alii detestantur parentes, optabilis esse debeat, regnum, qvod a patruo tuo forti, non solum fideli, tutela ejus custoditum et auctum etiam accepi, id tibi tradere in animo est. Te unum habeo, qvem dignum regno judicem. Si neminem haberem, perire et exstingvi id mallem, qvam Perseo scelestæ fraudis præmium esse. Demetrium excitatum ab inferis restitutumqve credam mihi, si te, qvi morti innocentis, qvi meo infelici errori unus illacrimasti, in locum ejus substitutum relinqvam.» Ab hoc sermone omni genere honoris proseqvi eum non destitit. Cum in Thracia Perseus abesset, circumire Macedoniæ urbes, principibusque Antigonum commendare: et, si vita longior suppetisset, haud dubium fuit, qvin eum in possessione regni relicturus fuerit.