Hvor uoverlagt Cæsars Mord var, fremgaaer af den Raadløshed, som viste sig hos de Sammensvorne strax efter Daaden. De synes at have troet, at med dette Mord var Alt afgjort, det hele Folk vilde juble over den vundne Frihed og strax erklære sig for sine Befriere. Men saavel Folk som Senatorer vare bestyrtsede; de sidste flygtede fra Raadhuset for at frelse sig; Consulen Antonius, som man af uforstandig Mildhed havde ladet leve, var i stor Angst flygtet til sit Huus, og indesluttede og befæstede sig der. Men medens de Sammensvorne stolede paa sin formeentlig gode Sag, fattede han sig først og erkjendte, hvor gunstige Omstændighederne vare for ham, naar han vidste at benytte dem. Dette forstod han ogsaa klogelig at gjøre. De Sammensvorne derimod havde strax efter Daaden udraabt Ciceros Navn som den Mand, af hvem man kunde vente Forholdsregler til Republikens Gjenoprettelse; paa Torvet, hvorhen de droge fra Curia, Skuepladsen for det fæle Mord, den Venstre indviklet i Togaen ligesom til Beskyttelse, i den Høire den endnu blodige Dolk, en Hat, Frihedens Symbol, foran paa en Landse, opfordrede de Folket til at reise sig for Friheden. Flere ansete Mænd havde sluttet sig til dem for at dele Dagens Hæder, men Folket rørte sig ikke.
Urbi locum, quod est ei, qvi diuturnam rempublicam serere conatur, diligentissime providendum, incredibili sagacitate Romulus delegit. Hoc enim vir excellenti providentia sensit ac vidit, non esse opportunissimos situs maritimos urbibus eis, qvæ ad spem diuturnitatis conderentur atqve imperii; primum qvod essent urbes maritimæ non solum multis periculis oppositæ sed etiam cæcis. Nam terra continens adventus hostium non modo exspectatos sed etiam repentinos multis indiciis et qvasi fragore qvodam et sonitu ipso ante denuntiat. Neqve vero qvisqvam potest hostis advolare terra, quin eum non modo esse, sed etiam, qvis et unde sit, scire possimus. Maritimus vero ille et navalis hostis ante adesse potest, qvam qvisqvam venturum esse suspicari qveat. Nec vero, cum venit, præ se fert aut, qvi sit, aut, unde veniat, aut, qvid velit; deniqve ne nota qvidem ulla, pacatus an hostis sit, discerni ac judicari potest. Est autem maritimis urbibus etiam quædam corruptela ac mutatio morum; admiscentur enim novis sermonibus ac disciplinis, et importantur non merces solum adventiciæ sed etiam mores, ut nihil possit in patriis institutis manere integrum. Jam, qvi incolunt eas urbes, non hærent in suis sedibus, sed volucri semper spe et cogitatione rapiuntur a domo longius; atque etiam, cum manent corpore, animo tamen excurrunt et vagantur.