385

Rigtigst du færdes, naar du ei paa Dybetidelig tumler, men ei heller ængstlig,frygtende Stormen, trænger dig for nær tilfarlige Strandbred.

Hvo, som den gyldne Middelvei sig vælger,undgaaer i Tryghed smudsig Hyttes Armod,undgaaer forsigtig Pragtpalladsets Herresmisundte Vilkaar.

Stærkere ryste Vindene den høieGran, og de største Taarne styrte om medtungeste Fald, og først slaaer Lynet ned ihøieste Bjergtop.

Haabet i Modgang og i Medgang Frygt forSkjebnens Omvexling skaber Roe og Fred iViismandens Hjerte. Barsken Vinter senderJupiter; Selv han

ender den ogsaa. Ei, om nu det stormer,stormer det evigt. Føbus vækker engangCitharens tause Musa. Ikke altidspænder han Buen.

Derfor i Trængsler livelig og frygtløste dig! Men ogsaa viselig du rebeSeilene, hvis de fyldes dig af altforfeiende Medbør!

(C. N. Schwach.)

2den Deel.

385

Riktigst du ferdes, når du ei på dypetidelig tumler, men ei heller engstelig,fryktende Stormen, trenger deg for nær tilfarlige strandbredd.

Hvo, som den gyldne middelvei seg velger,unngår i trygghet smussig Hyttes armod,unngår forsiktig Pragtpalladsets Herresmisunte vilkår.

Sterkere ryste vindene den høyeGran, og de største tårn styrte om medtyngste fall, og først slaaer lynet ned ihøyeste Bjergtop.

Håpet i motgang og i medgang frykt forSkjebnens omveksling skaper ro og fred iVismannens hjerte. Barsken vinter senderJupiter; Selv han

ender den også. Ei, om nå det stormer,stormer det evig. Føbus vekker engangCitharens tause musa. Ikke alltidspenner han buen.

Derfor i trengsler livelig og fryktløste deg! Men også viselig du rebeSeilene, hvis de fylles deg av altforfeiende medbør!

(C. N. Schwach.)

2den del.