Den Kunst at indskjære Bogstaver og andre Tegn omvendt i Stempler af Træ eller Metal, og aftrykke dem ved Hjælp af en Farve, eller præge dem i en blød Materie, var allerede i Brug hos Assyrierne og Babylonierne, to af Historiens ældste Folkeslag. De forfærdigede Muursteen med indgravet og indbrændt Skrift, og der fortælles hos Herodot, en græsk Historieskriver, der levede omtrent 400 Aar før Christi Fødsel, at enhver Babyloner bar en Signetring. Denne Kunst, at indgrave Figurer og Skrifttræk i kostbare Stene, 380udviklede sig senere, især hos Romerne, til en Fuldkommenhed, der endnu ikke er overgaaet; saadanne skaarne Stene opbevares i Mængde i alle Europas Kunstsamlinger, og sælges i Italien til Reisende for høie Priser. Ægypterne indgravede deres Billedsprog (de saakaldte Hieroglyfer) i Pyramider, Liigkister og andre Gjenstande, eller udgravede dem med ophøiet Form. Brugen af Mynter var almindelig hos alle Oldtidens Folk. De forstode deels at støbe, deels at slaae dem med Stempel og Hammer.

Den berømte romerske Taler og Filosof Cicero, der levede midt i Aarhundredet før Christi Fødsel, har havt Forestillingen om enkelte, bevægelige Bogstaver. Ja man kunde endog paastaae, at han har nærmet sig den Tanke, at man dermed kunde trykke Bøger. Han siger nemlig i sit Skrift om Gudernes Natur, med Hensyn til dem, der troe paa den Mulighed, at Verden kunde være fremstaaet ved et Spil af Tilfældet: “Hvem der kan troe dette, han maa ogsaa holde det for muligt, naar man henkastede paa Jorden en utallig Mængde af Alfabetets 21 Bogstaver, de være af Guld eller hvilkensomhelst anden Materie, at da disse kunde falde saaledes, at de frembragte et læseligt Exemplar af Ennius’s Annaler.” Mærkværdigt er ogsaa det Sted hos en senere romersk Skribent, Qvinctilian, hvor han taler om Bogstaver af Elfenbeen, hvormed man, som i en Leeg, kunde lære Børn at læse. En lignende Anviisning forekommer nogle hundrede Aar sildigere hos en christelig Forfatter, den hellige Hieronymus. Saavel Grækere som Romere betjente sig desuden af glødende Jernstempler til med Bogstaver at mærke deres Dyr, Slaver, Misdædere, ja selv Soldater, og indtrykkede ofte Navne i Fade og andet Pottemagerarbeide.

(P. L. Møller. Af “Kort Fremstilling af Bogtrykkerkunstens Historie.” Kbhvn. 1841.)

Den kunst å innskjære bokstaver og andre tegn omvendt i stempler av tre eller metall, og aftrykke dem ved hjelp av en farge, eller prege dem i en bløt materie, var allerede i Bruk hos Assyrierne og Babylonierne, to av Historiens eldste folkeslag. De forferdiget murstein med indgravet og innbrent skrift, og der fortelles hos Herodot, en gresk Historieskriver, der levde omtrent 400 år før Christi fødsel, at enhver babyloner bar en signetring. Denne kunst, at indgrave figurer og skrifttrekk i kostbare Steiner, 380utviklet seg senere, især hos romerne, til en fullkommenhet, der ennå ikke er overgått; sådanne skårne Steiner oppbevares i mengde i alle Europas kunstsamlinger, og selges i Italien til reisende for høye priser. Egypterne inngravde deres Billedsprog (de såkalte hieroglyfer) i pyramider, likkister og andre gjenstander, eller utgravde dem med opphøyd form. Bruken av mynter var alminnelig hos alle Oldtidens folk. De forsto dels å støpe, dels å slå dem med stempel og Hammer.

Den berømte romerske Taler og filosof Cicero, der levde midt i århundret før Christi fødsel, har hatt forestillingen om enkelte, bevegelige bokstaver. Ja man kunne endog paastaae, at han har nærmet seg den tanke, at man dermed kunne trykke bøker. Han sier nemlig i sitt skrift om Gudernes natur, med hensyn til dem, der troe på den mulighet, at verden kunne være fremstått ved et spill av tilfellet: “Hvem der kan tro dette, han må også holde det for mulig, når man henkastede på jorden en utallig mengde av Alfabetets 21 bokstaver, de være av gull eller hvilken som helst annen materie, at da disse kunne falle således, at de frembrakte et leselig eksemplar av Ennius’s annaler.” Merkverdig er også det sted hos en senere romersk skribent, Qvinctilian, hvor han taler om bokstaver av elfenben, hvormed man, som i en lek, kunne lære barn å lese. En lignende anvisning forekommer noen hundre år sildigere hos en kristelig forfatter, den hellige Hieronymus. Såvel grekere som romere betjente seg dessuten av glødende Jernstempler til med bokstaver å merke deres dyr, slaver, misdedere, ja selv soldater, og indtrykkede ofte navn i Fade og annet pottemakerarbeid.

(P. L. Møller. Av “kort fremstilling av boktrykkerkunstens historie.” Kbhvn. 1841.)