Lovtalens Opgave er, med al Veltalenhedens Kunst og Sprogets Pragt, udelukkende at fremhæve en udmærket historisk Persons Fortjenester. Mindetalen er derimod af en mindre pompøs, roligere og religiøsere Charakter, samt tillader Blanding af Skygge i Lyset, der skal kastes over det feirede Eftermæle. Uagtet denne Art af akademisk Veltalenhed saaledes er kaldet til at være den meest glimrende, og uagtet den virkelig frembyder de fleste Exempler paa rhetorisk Kunst i veldreiede fuldttonende Perioder og i overraskende Vendinger og Tankemodsætninger, er den dog udsat for Overdrivelser, og henfalder ikke sjelden enten til en Stivhed af 328Overlæsselse med Prydelser og til Bombast, eller til en Livlighed, der kun er Kunstleri og ikke Tankernes naturlige Fremstrømmen. Lovtalen tilhører ogsaa mere det forrige Aarhundredes sidste og det nærværendes første Tiaarstal. Den skylder de gamle Akademier for de skjønne Videnskaber sin Oprindelse. Af disse fremsattes Themaerne mere som et Slags Stiiløvelse og for at see Akademiernes egne Sprog- og Retskrivnings-Regler anvendte elegant og med Autoritet, end for at fremkalde Arbeider af historisk eller sandt videnskabeligt Værd.

Lovtalens oppgave er, med all veltalenhetens kunst og Sprogets prakt, utelukkende å fremheve en utmerket historisk Persons fortjenester. Minnetalen er derimot av en mindre pompøs, roligere og religiøsere karakter, samt tillater blanding av skygge i lyset, der skal kastes over det feirede Eftermæle. Uaktet denne art av akademisk veltalenhet således er kalt til å være den mest glimrende, og uaktet den virkelig frembyr de fleste eksempler på retorisk kunst i veldreiede fulltonende perioder og i overraskende vendinger og tankemotsetninger, er den dog utsatt for overdrivelser, og henfaller ikke sjelden enten til en stivhet av 328overlesselse med Prydelser og til bombast, eller til en livlighet, der kun er Kunstleri og ikke tankenes naturlige Fremstrømmen. Lovtalen tilhører også mer det forrige århundrets siste og det nærværendes første tiårstall. Den skylder de gamle akademier for de skjønne vitenskaper sin opprinnelse. Av disse fremsattes temaene mer som et Slags stiløvelse og for å se Akademiernes egne Sprog- og rettskrivnings-regler anvendte elegant og med autoritet, enn for å fremkalle arbeider av historisk eller sandt vitenskapelig verd.