276

Den gamle Borgestue. Regisses to Smaabrødre ligge paa Straaleiet og sove; Regisse paa Knæ foran deres Seng, med Arme og Hoved støttede derpaa, som om hun af Mathed og Smerte var sovet ind. Helvigs Skygge sidder igjen tilvenstre ved Arnestedet og vugger, men taus og ubevægelig. Paa forskjellige Steder i Værelset er et Chor af bevingede Engle, med Palmeblade i Hænderne, grupperet. En Lampe brænder paa Bordet tilhøire; men en dæmrende Belysning, som ved stærk Aftenrøde, er udbredt i Værelset.

Chor af Englene.

Enhver, der vorder af Verden forladt,bringe vi Trøst i den eensomme Nat.Enhver, der Dagen over maa lide,tør vi husvale ved Midnatstide.Den Stund, da Frelseren fødtes paa Jord,fødes en Trøst for den bittreste Smerte.En Trøst for Den, der haaber og troer,en Gjenlyd af de Saliges Chorstiger da ned i Menneskets Hjerte.

(Choret opløser sine Grupper og udtrykker ved pantomimiske Stillinger og Bevægelser sin Medfølelse for de Sovende).

I Smaabørn kjære, der ligge paa Straa!Ved Eders Seng vi beskyttende staae.277I slumre saa trygt; I tro at drømme,at Englenes Skarer fra Himmelen strømme.Vi lege for Eder den Nat saa langmed Abild af Guld, med Palmens Blade.I Smaabørn! glemmer Jer Nød og Trang!forlader Jer trygt paa Englenes Sang;Himmelen vil Eder ei forlade!

(Helvig reiser sig, skyder Vuggen ind og synes at lytte. Under det følgende Chor gaaer hun langsomt ud af den lille Dør i Portalen).

Chor af Englene.

Stille! Menneskers Trin sig nærme!Vi kan Eder ikke længer beskjærme.Vi maa flye, naar I vækkes af Eders Slummer;vi har ingen Trøst for den Vaagendes Kummer.

(De forsvinde.)

Regisse (vaagner og reiser sig.)

— Jeg er her endnu! bestandigt her!Det var kun en Drøm, at jeg blev løftet og hævetaf Engle, og var Gud Fader saa nær;at jeg blev spurgt og til Regnskab krævet,at min fromme Moder vidned’ for Gud,jeg var uskyldig og havde holdt hans Bud.

(Farer sammen.)

Hvo er det, der kommer? Paa Gangen lyder Trin!

(Aabner Døren tilhøire.)

Hjælp Gud! det er Ragnhild! — Hun kommer herind.

(Gaaer sky hen til den modsatte Side af Værelset.)

(H. Herz. Kbhvn. 1837.)

276

Den gamle Borgestue. Regisses to småbrødre ligge på stråleiet og sove; Regisse på kne foran deres seng, med Arme og hode støttede derpå, som om hun av matthet og smerte var sovet inn. Helvigs skygge sitter igjen tilvenstre ved arnestedet og vugger, men taus og ubevegelig. På forskjellige steder i værelset er et kor av bevingede engler, med palmeblader i hendene, grupperet. En lampe brenner på bordet til høyre; men en demrende belysning, som ved sterk Aftenrøde, er utbredt i værelset.

Kor av englene.

Enhver, der vorder av verden forlatt,bringe vi trøst i den ensomme natt.Enhver, der dagen over må lide,tør vi husvale ved Midnatstide.Den stund, da Frelseren fødtes på jord,fødes en trøst for den bitreste smerte.En trøst for Den, der håper og tror,en gjenlyd av de Saliges korstiger da ned i Menneskets hjerte.

(Koret oppløser sine grupper og uttrykker ved pantomimiske stillinger og bevegelser sin medfølelse for de Sovende).

I småbarn kjære, der ligge på strå!Ved Eders seng vi beskyttende stå.277Dere slumre så trygt; I tro å drømme,at Englenes Skarer fra himmelen strømme.Vi lege for Eder den natt så langmed Abild av gull, med Palmens Blade.I småbarn! glemmer Jer nød og trang!forlater Jer trygt på Englenes sang;Himmelen vil Eder ei forlate!

(Helvig reiser seg, skyder vuggen inn og synes å lytte. Under det følgende kor går hun langsomt ut av den lille dør i portalen).

Kor av englene.

Stille! Menneskers Trin seg nærme!Vi kan Eder ikke lenger beskjærme.Vi må flye, når dere vekkes av Eders Slummer;vi har ingen trøst for den Vaagendes kummer.

(De forsvinner.)

Regisse (våkner og reiser seg.)

— Jeg er her ennå! bestandig her!Det var kun en drøm, at jeg ble løftet og hevetav engler, og var Gud Fader så nær;at jeg ble spurt og til regnskap krevet,at min fromme mor vitnet’ for Gud,jeg var uskyldig og hadde holdt hans bud.

(Farer sammen.)

Hvo er det, der kommer? På gangen lyder Trin!

(Åpner døren til høyre.)

Hjelp Gud! det er Ragnhild! — Hun kommer herind.

(Går sky hen til den motsatte side av værelset.)

(H. Herz. Kbhvn. 1837.)