198

Hil være den Mand, som med redelig Sjelvil holde sit Haandværk i Ære!den Algode krone hans Idræt med Held,og rolig og glad skal han være.

Hvert borgerligt Samfund, hver Fyrste, hvert Landhans nyttige Hænder behøve.Selv Modgang og Vanheld dog ingentid kanhans frugtbare Kunstevne røve.

O! se til den Lærde! han skriver sig arm,maa stedse for Embedet bukke,og tidt, mens han ager i gyldene Karm,i Løn over Brødmangel sukke.

199Paa fraadende Bølger og hvinende Havde Kjøbmænd med Angest maae tænke;tidt fandt og den Ærliges Velfærd sin Gravi Niddingens graadige Rænke.

Da priser jeg Manden, hvis Haandværk og Kunstkan ham og hans Huusfolk ernære!Hans Velstand beroer ei paa Stormandens Gunst,ei Havet hans Ro kan fortære.

Men gjør han kun altid sit Arbeide godt,og ei vil sin Kunde bedrage,da smiler han rolig ad Avind og Spot,ei kan de ham Næring betage.

Og viser han Reenhed i Tale og Færd,vil ædru og sædelig leve, -o! da er han Hæder og Agtelse værd,saa godt som en Biskop og Greve.

Han yndes som Borger af Store og Smaa,hans Flid er jo Samfundets Nytte;ja, selv for sin Konge han freidig kan staae:hans Stand er jo Thronernes Støtte?

(J. Zetlitz.)

198

Hil være den mann, som med redelig sjelvil holde sitt håndverk i ære!den Algode krone hans idrett med held,og rolig og glad skal han være.

Hvert borgerlig samfunn, hver fyrste, hvert landhans nyttige hender behøve.Selv motgang og vanhell dog ingentid kanhans fruktbare Kunstevne røve.

O! se til den Lærde! han skriver seg arm,må stedse for embedet bukke,og titt, mens han ager i gyldene karm,i Løn over brødmangel sukke.

199På frådende bølger og hvinende havde kjøpmenn med angst må tenke;titt fant og den Ærliges velferd sin gravi Niddingens grådige renke.

Da priser jeg mannen, hvis håndverk og kunstkan ham og hans Huusfolk ernære!Hans Velstand beror ei på stormannens gunst,ei havet hans ro kan fortære.

Men gjør han kun alltid sitt arbeide godt,og ei vil sin Kunde bedra,da smiler han rolig ad Avind og Spot,ei kan de ham næring betage.

Og viser han renhet i Tale og ferd,vil edru og sedelig leve, -o! da er han Hæder og aktelse verd,så godt som en biskop og Greve.

Han yndes som borger av Store og Smaa,hans flid er jo samfunnets nytte;ja, selv for sin konge han freidig kan stå:hans stand er jo Thronernes støtte?

(J. Zetlitz.)