Læreplanatlas
Anden Deel1. Læredigt.

2. Didaktisk poetisk Epistel.

173

Den didaktiske Epistel adskiller sig kun i Tilsnit fra det egentlige Læredigt. Til at fremme det ogsaa for den gjældende Formaal, at anskueliggjøre Sandheden paa en digterisk Maade, benytter Forfatteren sitpersonlige 174Forhold til et andet Menneske, og saaledes opkommer Brevformen. En blot Tilegnelse danner ikke Epistelen. Hiint personlige Forhold maa være af en reen menneskelig Interesse, af alvorlig Beskaffenhed og frugtbart for Materien, som behandles, saaledes som f. Ex. Faderens til Sønnen, Lærerens til Disciplen, den ældre Digters til den yngre o. fl., hvorved Digtet vinder i Eiendommelighed og Liv. Især er denne Form egnet til at lade skue ind i Digterens dybeste Gemyt og ædleste Natur. Det er Menneskeheden han vil tiltale under Skinnet af kun at henvende sig til den Enkelte, og Brevformen tillader ham at gjøre dette paa en kunstløsere, friere og mere individuel Maade. Den didaktiske Epistel betjener sig derfor ogsaa af ulige Vers, som i den almindelige poetiske Epistel, eller af fiirføddede Jamber, skjøndt dens naturlige Værdighed oftest vælger de vægtigere femfodede.