Det egentlige Læredigt forholder sig til de øvrige didaktiske Digtarter som i den episke Poesi Heltedigtet til de mindre fortællende Digtarter. Det fordrer den fuldstændigste Gjennemførelse af et Thema, og er derfor som oftest ogsaa af et betydeligere Omfang. I ingen af de didaktiske Digtarter fremtræder den didaktiske Rolighed saa tydelig i Rhythmusens satte Ensformighed og Versbygningens Tyngde og Længde. Hexametret eller femfodede, rimede eller urimede, Jamber er derfor Læredigtets sædvanlige Versform. Læredigtet fordrer roligt Alvor, klar Fremstilling og en Simpelhed, som udelukker andre Episoder end de, der af sig selv udgaae af Gjenstanden eller af sig selv under Udviklingen slutte sig til denne. Det rolige Overblik, den sammenholdende Haand maa overalt være tilstede, især i det høiere Læredigt, som man har kaldt det filosofiske i Modsætning til det lavere, som man har givet Navn af det scientifisk-artistiske, fordi det behandler materielle Gjenstande af det virkelige praktiske Liv (f. Ex. Tullins “Søfarten” og nedenanførte af I. Bull.)

Det egentlige læredikt forholder seg til de øvrige didaktiske Digtarter som i den episke poesi heltediktet til de mindre fortellende Digtarter. Det fordrer den fullstendigste gjennomførelse av et tema, og er derfor som oftest også av et betydeligere omfang. I ingen av de didaktiske Digtarter fremtrer den didaktiske Rolighed så tydelig i Rhythmusens satte ensformighet og Versbygningens tyngde og lengde. Heksametret eller femfotede, rimede eller urimede, jamber er derfor lærediktets sedvanlige versform. Lærediktet fordrer rolig alvor, klar fremstilling og en simpelhet, som utelukker andre episoder enn de, der av seg selv utgå av gjenstanden eller av seg selv under utviklingen slutte seg til denne. Det rolige overblikk, den sammenholdende hånd må overalt være til stede, især i det høyere læredikt, som man har kalt det filosofiske i motsetning til det lavere, som man har gitt Navn av det scientifisk-artistiske, fordi det behandler materielle gjenstander av det virkelige praktiske Liv (f. Ex. Tullins “Søfarten” og nedenanførte av dere. Bull.)