161

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove;lad mig ved dit Hjerte slumre ind!Græd dog ei, det maa du først mig love;thi din Taare brænder paa min Kind.Her er koldt, og ude Stormen truer;men i Drømmen der er alt saa smukt,og de søde Englebørn jeg skuer,naar jeg har det trætte Øie lukt.

Moder, seer du Englen ved min Side?hører du den deilige Musik?Se, han har to Vinger, smukke, hvide;dem han sikkert af Vorherre fik.Grønt og guult og rødt for Øiet svæver;det er Blomster, Englene udstrøer . .Faa'r jeg ogsaa Vinger, mens jeg lever?eller, Moder, faaer jeg, naar jeg døer?

Hvorfor trykker saa du mine Hænder?hvorfor lægger du din Kind paa min?Den er vaad, og dog som Ild den brænder;Moder, jeg vil atter være din!Men, saa maa du ikke længer sukke;græder du, saa græder jeg med dig.O, jeg er saa træt! . . maa Øiet lukke!Moder, se! — nu kysser Englen mig.

(H. C. Andersen.)

161

Mor, jeg er trett, nå vil jeg sove;la meg ved ditt hjerte slumre inn!Gråt dog ei, det må du først meg love;thi din tåre brenner på min kinn.Her er kaldt, og ute Stormen truer;men i drømmen der er alt så smukt,og de søte Englebørn jeg skuer,når jeg har det trette Øye lukt.

Mor, ser du Englen ved min side?hører du den deilige musikk?Se, han har to vinger, smukke, hvite;dem han sikkert av Vorherre fikk.Grønt og gult og rødt for øyet svever;det er blomster, englene udstrøer . .Faa'r jeg også vinger, mens jeg lever?eller, mor, får jeg, når jeg dør?

Hvorfor trykker så du mine hender?hvorfor legger du din kinn på min?Den er våt, og dog som ild den brenner;Mor, jeg vil atter være din!Men, så må du ikke lenger sukke;gråter du, så gråter jeg med deg.O, jeg er så trett! . . må øyet lukke!Mor, se! — nå kysser Englen meg.

(H. C. Andersen.)