160

Det var en deilig Sommeraften. Heedaf Solens sidste Favntag hvilteden matte Luft ved Strandens Bred;men dunkeltblussende dens Brudgom gledtil Badets Kølighed i Oceanet nedog end engang til Afsked kjærligt smilte.

Jeg saae med min Venindeved Havets Bred den gyldne Sol forsvinde.Paa Træets Top, paa Skibets Mast den skrevendnu en Hilsen i et Elskovsbrev,og prøvede tilsidst at efterladesit Billede med alle Farvers Pragtpaa nogle Skyers skrøbelige Flade.

Og alt som Vinden friskere blev bragtfra Søen ind paa Landet, rulled atterde bløde Bølger med melodisk Takt.Langt ude laae for Anker to Fregatter;et letbygt, mindre Fartøi prøved paaat drage Fordeel af de linde,kun med at kjøle sysselsatte Vinde;men Seilet vifted slapt fra Skibets Raa.

Paa Landet damped Markerne. Som Taagehang over Engen gjennemsigtig Duggen.Rundt om os blev det stille. Fjernt en Maageskreg over Havet. Men en sagte Klukken,en afbrudt Kviddren og en Fugl, der iltetil Skovens Ly og skjulte sig derinde,tilkjendegav mig, at Naturen hvilte.

(H. Herz.)

160

Det var en deilig Sommeraften. Heedav Solens siste favntak hvilteden matte luft ved Strandens bred;men dunkeltblussende dens brudgom gledtil Badets Kølighed i oseanet nedog enn engang til avskjed kjærlig smilte.

Jeg så med min venninneved Havets bred den gyldne sol forsvinne.På Træets topp, på skipets mast den skrevennå en hilsen i et Elskovsbrev,og prøvede til sist å etterlatesitt bilde med alle Farvers praktpå noen Skyers skrøpelige flate.

Og alt som vinden friskere ble braktfra sjøen inn på landet, rullet atterde bløte bølger med melodisk takt.Langt ute lå for Anker to fregatter;et letbygt, mindre fartøy prøved påå dra fordel av de linde,kun med å kjøle sysselsatte vinder;men seilet viftet slapt fra skipets rå.

På landet dampet markene. Som tåkehang over Engen gjennomsiktig duggen.Rundt om oss ble det stille. Fjernt en måkeskreg over havet. Men en sakte klukken,en avbrutt Kviddren og en fugl, der iltetil Skovens ly og skjulte seg derinne,tilkjennegav meg, at naturen hvilte.

(H. Herz.)