5. Matrosernes Sang.
Jorden ei fanged mig,Hav, nu skal atter jeghøre din Røst,du som i dristigeFavnetag bøier dinsnehvide Nakke mod Dannemarks Bryst.
Værn om den danske Strand,værn om mit Fødeland,hellige Gud!værn om den Konge, hvishøie Retfærdighedene betvinges af Mildhedens Bud!
Men, skal herfra jeg gaae,lad mig da segne paaSeierens Dag!og lad det mægtigeBølgehav klinge somLiigklokken over mit synkende Vrag!
(C. Hauch.)
5. Matrosenes sang.
Jorden ei fanget meg,Hav, nå skal atter jeghøre din røst,du som i dristigeFavnetag bøyer dinsnehvide nakke mot Dannemarks bryst.
Vern om den danske Strand,vern om mitt fødeland,hellige Gud!vern om den konge, hvishøye rettferdighetene betvinges av mildhetens bud!
Men, skal herfra jeg gå,la meg da segne påSeierens Dag!og la det mektigeBølgehav klinge somLikklokken over mitt synkende vrak!
(C. Hauch.)