Mit Fædreland! i aarle Morgenrødepaa Aarets første Dag, mens Solen hæversin gyldne Tinding over Sneens Flade,Guldharpens rørte Streng din Lovsang bæver,i Kulden varm din Bardes Kinder gløde,den muntre Frost gjør alle Tanker glade.Vel vifter Zefyr ei bag grønne Blade,ei høres Fuglekvidder,Riimfrost paa Grenen sidder;men Kulden kan ei Nordens Digter skade.141I Vintrens lette Luft skal Harpen klingepaa Nyets første Morgen,og vifte Sorgen bort med Haabets Vinge.

Mit Fædreland! gid stedse dig besjeleden gamle Kraft, den Munterhed, den Styrkepaa Sjel og Krop, som livned dine Fædre!Det vil den, naar som de du tro kan dyrkede Guder, som et varigt Eftermælekun sikkre dig, og som dig Livet hædre.Jeg kjender her paa Jorden ingen bedre,end Kløvret i din Saga,end Balder, Thor og Braga,end Fromheds, Tapperheds og Kløgtens Fædre.Hvor dette Kløver voxer, hvor det trives,der visner Smaaligheden,og til et Eden Ørken selv oplives.

(A. Oehlenschläger.)

Mitt fedreland! i årle morgenrødepå årets første dag, mens solen heversin gyldne Tinding over Sneens flate,Guldharpens rørte streng din lovsang bever,i kulden varm din Bardes kinner gløde,den muntre Frost gjør alle tanker glade.Vel vifter Zefyr ei bak grønne Blade,ei høres fuglekvitter,Rimfrost på grenen sitter;men kulden kan ei Nordens Digter skade.141I vinterens lette luft skal harpen klingepå Nyets første morgen,og vifte sorgen bort med håpets Vinge.

Mitt fedreland! gid stedse deg besjeleden gamle kraft, den munterhet, den styrkepå sjel og kropp, som livnet dine fedre!Det vil den, når som de du tro kan dyrkede guder, som et varig Eftermælekun sikre deg, og som deg livet hedre.Jeg kjenner her på jorden ingen bedre,enn Kløvret i din saga,enn Balder, Thor og Braga,enn fromhets, tapperhets og Kløgtens fedre.Hvor dette kløver vokser, hvor det trives,der visner småligheten,og til et Eden ørken selv oplives.

(A. Oehlenschläger.)