141

Snehvide Mandeltræ, som mig omfreder,saa længselsfuld til dig jeg skuer op!Om een, kun om een Mandel Camoens beder,dog ak! Du bærer ikkun Blomst og Knop.Om den Vansmægtende du Blomster spreder,de synke ødselt ned fra Green og Top:saa, Verden liig, end du i Hungersnødenbekrandser og forlader mig i Døden.

Paa Teppets Guld- og Sølverblomster liggermaaskee den lusitanske Konge nu,og smiler ved sin Sangers ædle Smiger,og glemmer Kronens Tyngde — medens du,142min gode Neger, ved hans Porte tigger,og i din Farve skjuler Sjelens Blu;o! mens hans Sorg for Sangens Trolddom viger,vansmægter Sangen i hans Kongeriger.

Forbandelse ved Digterkrandsen klæber,den farlig er, liig Offerdyrets Pryd!Ei nogen Dødelig ustraffet stræberfra Jordens Barm at løfte Liv og Fryd.Liig Verdens Frelser han hernede slæbersit eget Kors, og, skjøndt i henrykt Lydhan Lysets Land afmaler og bebuder,tilfalder han som Offer Mørkets Guder!

(Schack-Staffeldt.)

141

Snehvide mandeltre, som meg omfreder,så lengselsfull til deg jeg skuer opp!Om een, kun om een Mandel Camoens beder,dog ak! Du bærer ikkun blomst og knop.Om den Vansmægtende du blomster spreder,de synke ødselt ned fra Green og topp:så, verden lik, enn du i hungersnødenbekranser og forlater meg i døden.

På Teppets Guld- og Sølverblomster liggermaaskee den lusitanske konge nå,og smiler ved sin Sangers edle smiger,og glemmer Kronens tyngde — mens du,142min gode Neger, ved hans porter tigger,og i din farge skjuler Sjelens Blu;o! mens hans sorg for Sangens trolldom viker,vansmekter sangen i hans kongeriker.

Forbannelse ved dikterkransen kleber,den farlig er, lik Offerdyrets pryd!Ei noen Dødelig ustraffet streberfra Jordens Barm å løfte Liv og fryd.Lik Verdens Frelser han hernede slepersitt eget kors, og, skjønt i henrykt lydhan Lysets land afmaler og bebuder,tilfaller han som offer Mørkets guder!

(Schack-Staffeldt.)