164

Min bedste Ven, Du er ei meer!Kun korte dine Dage bleve.Du, som saa værdig var at leve,min bedste Ven! Du er ei meer!

Hvo tør randsage Skjebnens Dom?Tidt røver Døden Fryd og Lykke,da den til dem, som Plager trykke,endog paakaldet ikke kom.

Min bedste Ven! Dig Himlen gavAlt, hvad den giver Lykkelige,og, fremfor Alt, en kjælen Pige,hvis Taarer flyde ved din Grav.

Din Sjel var ædel, reen og fri,i Ærlighed du søgte Ære,du vidste lykkelig at være;ak! er din Lykke da forbi?

O Gud! o Du, som aldrig kanubillig dømme dine Sønner,som Dyden, om ei her, belønner,saa hist i Evighedens Land.

Befæst den Tanke i mit Bryst,at Salighed kun Himlen giver,naar Dydens Løn paa Jorden bliver,saa ung at savne Livets Lyst.

(J. Wibe.)

164

Min beste venn, Du er ei mer!Kun korte dine dager ble.Du, som så verdig var å leve,min beste venn! Du er ei mer!

Hvo tør ransake Skjebnens dom?Titt røver døden fryd og lykke,da den til dem, som plager trykke,endog påkalt ikke kom.

Min beste venn! Deg Himlen gaAlt, hva den giver Lykkelige,og, fremfor Alt, en kjælen pike,hvis tårer flyte ved din grav.

Din sjel var edel, ren og fri,i ærlighet du søkte ære,du visste lykkelig å være;ak! er din lykke da forbi?

O Gud! o Du, som aldri kanubillig dømme dine sønner,som dyden, om ei her, belønner,så hist i evighetens land.

Befest den tanke i mitt bryst,at salighet kun Himlen giver,når Dydens Løn på jorden blir,så ung å savne Livets lyst.

(J. Wibe.)