4. Dødens Vuggevise.
Jeg haver en Vugge saa varm og saa tæt,jeg haver en Vugge saa peen og saa net.Se Vaaren i Himmelens Smykke fremtræde!Han strøer paa min Vugge de Lilier spæde;og Lundenes Nattergal synger dig:Sov sødelig!
Jeg haver en Vugge saa peen og saa net,jeg haver en Vugge saa varm og saa tæt.Se Vinterens Skyer, der brydes med Dagen,bedække min Vugge med hvideste Lagen!Frygt aldrig for Vinterens mørkeste Sky!Du slumrer i Ly!
Paa Jorden miskjendes den reneste Dyd;paa Jorden ei blomstrer den sande Fryd.
93Der Haabet dig skuffer, der Venskab dig saarer,og Elskov dig Bægeret fylder med Taarer.Her smiler din Engel, den venlige Død;glem Jordens Nød!
Kom, elskede Vandrer! Du est jo saa træt!Dig favner min Vugge saa varm og saa tæt.Jeg tager din Byrde, bortaander din Kummer,og tysser dig ind i den sødeste Slummer.Saa kom da, jeg lægger i Vuggen dig nedtil Salighed.
(C. L. Sander.)
4. Dødens vuggevise.
Jeg haver en vugge så varm og så tett,jeg haver en vugge så pen og så nett.Se våren i Himmelens smykke fremtre!Han strør på min vugge de liljer spede;og Lundenes nattergal synger deg:Sov sødelig!
Jeg haver en vugge så pen og så nett,jeg haver en vugge så varm og så tett.Se Vinterens skyer, der brytes med dagen,bedekke min vugge med hviteste laken!Frykt aldri for Vinterens mørkeste sky!Du slumrer i ly!
På jorden miskjennes den reneste dyd;på jorden ei blomstrer den sanne fryd.
93Der håpet deg skuffer, der vennskap deg sårer,og elskov deg begeret fyller med tårer.Her smiler din engel, den vennlige død;glem Jordens nød!
Kom, elskede Vandrer! Du est jo så trett!Deg favner min vugge så varm og så tett.Jeg tar din byrde, bortaander din kummer,og tysser deg inn i den søteste Slummer.Så kom da, jeg legger i vuggen deg nedtil salighet.
(C. L. Sander.)