3.
Gud Jehova! vi prise Dig;til Dig vort Hjerte hæver sig.O Du, som var og er og bliverLyksalighedens runde Giver,76hvo er, som Du, o Jehova?Du er vor Gud! Halleluja!
Ved Glimtet af Din HerlighedSerafers Chore knæle ned,og Evighedens Harmonierog Himlens Jubler daaner, tier;ei Lyd til Stemme aandes ud;Alt tier, og tilbeder Gud.
Gud! Himle zittre for Din Magt,og Sole svinde for Din Pragt,og Alt er opfyldt med Din Ære;Dig love alle Himles Hære,og Jord og Havet stemmer i,og Alt og Alt er Harmoni.
Du vink'de — straalende frembrødhver Sol af Mørkets Moderskjød,og Verdner deres Kreds begyndte,det store Alt Din Magt forkyndte:almægtig er Du, Jehova!Hvo er, som Du? Halleluja!
Omstraalet af sin Herlighedseer Herren fra sin Throne ned,seer trindtom Livets Hære vrimle;men Sole, Verdner, Himles Himle,hvad ere I for Almagts Aand?Det Draaben er i Mandens Haand.
Bryd, Jord, bryd, Himmel, vældigt ud!syng: hellig! hellig! hellig! Gud!Du overskuer Jordens Riger,seer Tanken, som i Hjertet stiger;77Alt er Dig lige stort og nær;Gud er hos Alt — vor Gud er her!
Knæl, Folkets Fyrste, ydmyg nedfor Herrens Aasyn, og tilbed!Gud Jehova velsigner Kroner,Gud Jehova henaander Throner.O, Jordens Gud! kom det ihu,at Han er Herren, Støv er du!
Knæl, Folk, med Eders Fyrste nedi tillidsfuld Ærbødighed!Gud Jehova! Du er vor Fader!Selv, naar Du revser, er Du Fader;men hvo, som lyder Dine Bud,den, Fader! lønner Du, som Gud.
Dit Bud er Fred og Himlens Haab;thi hæve sig vort Fryderaab:Dig, Herre, vorde Priis og Ære!Du Sandheds Vei os vilde lære.Hvo er, som Du, o Jehova!Vor Fader! Gud! Halleluja!
Alt Levende forsamler sig,og haabende seer op til Dig,naar Du din milde Haand oplader,Du Ormens og Serafens Fader!Din Godhed gryer med hver en Dag;Du mætter Alt med Velbehag.
Fra Dig gaaer Vaaren yndig ud,at smykke Jorden, som en Brud;for Dig det fulde Ax sig bøier,Dig Høstens Fryderaab ophøier,78og mod den mørke Vinters KuldDu klæder os med Lammets Uld.
Se! stolte Fyrster ruste sig,og true Undergang og Krig;nu Stridens Tordenrøst sig hæver,og Hytter falde, Slotte bæver,i Blodstrøm Axet trædes ned:da vinker Gud, og — der er Fred!
Orkaner prise Dig, o Gud!og Tordner buldre: Du er Gud!Naar Havet sig mod Himlen hæver,og Jordens faste Grundvold bæver,det er Dit Bud, o Jehova!Dit Bud er Held — Halleluja!
Sku naadig til vort Samfund ned!opfyld hvert Hjerte med Din Fred!Hør Tvillingrigets Millioner,Du, Herre! som befæster Throner!Velsign med Lykke Kongens Daad!Velsign med Viisdom Kongens Raad!
All Folkets Haab, vor Kongeslægt,tag, Herre, i Din Varetægt!O! lad Den aldrig savnet være,som skal Dit Folk med Held regjere!Velsign vort Land med Frugtbarhed,vort Mod i Krig, vor Flid i Fred!
Alvældes Gud! vi prise Dig!Algodheds Gud! vi takke Dig!Vær, Jord, et Altar til hans Ære!Du, Himmel, skal dets Hvælving være!79Al Livets Haab er Jehova!Al Livets Røst Halleluja!
(Th. Thaarup.)
3.
Gud Jehova! vi prise deg;til deg vårt hjerte hever seg.O Du, som var og er og blirLyksalighedens runde Giver,76hvo er, som Du, o Jehova?Du er vår Gud! Halleluja!
Ved glimtet av Din herlighetSerafers Chore knele ned,og evighetens harmonierog Himlens jubler dåner, tier;ei lyd til stemme åndes ut;Alt tier, og tilbeder Gud.
Gud! Himle zittre for Din makt,og Sole svinne for Din prakt,og Alt er oppfylt med Din ære;Deg love alle Himles hærer,og jord og havet stemmer i,og Alt og Alt er harmoni.
Du vink'de — strålende frembrødhver sol av Mørkets Moderskjød,og verdener deres krets begynte,det store Alt Din makt forkyndte:allmektig er Du, Jehova!Hvo er, som Du? Halleluja!
Omstraalet av sin herlighetser Herren fra sin trone ned,ser trindtom Livets hærer vrimle;men Sole, verdener, Himles Himle,hva er dere for allmakts Aand?Det Draaben er i Mandens hånd.
Bryd, jord, bryd, himmel, veldig ut!syng: hellig! hellig! hellig! Gud!Du overskuer Jordens riker,ser tanken, som i Hjertet stiger;77Alt er deg like stort og nær;Gud er hos Alt — vår Gud er her!
Knel, Folkets fyrste, ydmyk nedfor Herrens Aasyn, og tilbed!Gud Jehova velsigner kroner,Gud Jehova henaander troner.O, Jordens Gud! kom det ihu,at Han er Herren, støv er du!
Knel, folk, med Eders fyrste nedi tillitsfull ærbødighet!Gud Jehova! Du er vår Fader!Selv, når Du revser, er Du far;men hvo, som lyder Dine bud,den, far! lønner Du, som Gud.
Ditt bud er fred og Himlens håp;thi heve seg vårt fryderop:Deg, Herre, vorde pris og ære!Du Sandheds vei oss ville lære.Hvo er, som Du, o Jehova!Vår Fader! Gud! Halleluja!
Alt Levende forsamler seg,og håpende ser opp til deg,når Du din milde hånd oplader,Du Ormens og Serafens Fader!Din godhet gryr med hver en dag;Du metter Alt med velbehag.
Fra deg går våren yndig ut,å smykke jorden, som en brud;for deg det fulle aks seg bøyer,Deg Høstens fryderop opphøyer,78og mot den mørke Vinters KuldDu klæder oss med Lammets ull.
Se! stolte Fyrster ruste seg,og true undergang og krig;nå Stridens tordenrøst seg hever,og hytter falle, slott bever,i blodstrøm akset trædes ned:da vinker Gud, og — der er fred!
Orkaner prise deg, o Gud!og Tordner buldre: Du er Gud!Når havet seg mot Himlen hever,og Jordens faste grunnvoll bever,det er ditt bud, o Jehova!Ditt bud er held — Halleluja!
Sku nådig til vårt samfunn ned!oppfyll hvert hjerte med Din fred!Hør Tvillingrigets millioner,Du, Herre! som befester troner!Velsign med lykke Kongens dåd!Velsign med visdom Kongens råd!
All Folkets håp, vår kongeslekt,ta, Herre, i Din varetekt!O! la Den aldri savnet være,som skal ditt folk med held regjere!Velsign vårt land med fruktbarhet,vårt mot i krig, vår flid i fred!
Alvældes Gud! vi prise deg!Algodheds Gud! vi takker deg!Vær, jord, et alter til hans ære!Du, himmel, skal dets hvelving være!79All Livets håp er Jehova!All Livets røst Halleluja!
(Th. Thaarup.)