2. Alnaturens Glæde.
Nu smiler Solen stolt bag aabne Himle,Naturen føder, unge Glæder vrimleomkring dens Bryst;den blev befrugtet under Almagts Vinger;nu føder den, og af dens Skjød udspringerNyskabtes Lyst.
Vel Mennesket kun seer de store Skyggeraf Skaberen, som trindt omkring ham byggersit Paradiis;men Spurven selv opflagrer mod sin Skaber,og priser ham, og al Naturen tabersig i hans Priis.
Den Svageste udruster sig; den Spædeudvider selv sit lille Bryst til Glæde,som Himlen spaaer.Et sødt, jeg veed ei Hvad, en kjælen Smerte,en salig Længsel svulmer i mit Hjerte,der neppe slaaer.
(J. Ewald.)
2. Alnaturens glede.
Nå smiler solen stolt bak åpne Himle,Naturen føder, unge gleder vrimleomkring dens bryst;den ble befruktet under allmakts vinger;nå føder den, og av dens Skjød udspringerNyskaptes lyst.
Vel mennesket kun ser de store skyggerav skaperen, som trindt omkring ham byggersitt paradis;men Spurven selv opflagrer mot sin skaper,og priser ham, og all naturen tapersig i hans pris.
Den Svageste utruster seg; den Spædeutvider selv sitt lille bryst til glede,som Himlen spår.Et søtt, jeg vet ei Hvad, en kjælen smerte,en salig lengsel svulmer i mitt hjerte,der neppe slaaer.
(J. Ewald.)