2. Til Erling.
Sydvind blæs! din milde Befalingkalder det Græs frem, hvor Erling og jeg villeglade et Viinbæger tømme.
Venskab lider Vinen, som PalmenSollys: jeg gjemmer en Flaske, og Træet erkaaret, hvorunder vi sidde.70Kom at see, om Blomsten, for dig jeggjemmer i Hjertet, er voxet, om Bladet ergrønt til en kommende Alder!
— Hvis en skummel Skjebne (ak Tankeskræksom som Samumens Ildpust!) fra Grunden densled, lig Alrunen den jamred’.
Naar jeg seer dig fjerntfra, med Skrig jegmøder dig, liig naar en Svane om Vaaren forførstegang hilser sin Bølge.
Kom! vi skulle muntre bevandreDalene, muntre som Valdhornets Toner, derløbe igjennem en Skovhal.
(H. Wergeland.)
2. Til Erling.
Sydvind blæs! din milde Befalingkaller det gress frem, hvor Erling og jeg villeglade et vinbeger tømme.
Vennskap lider vinen, som palmenSollys: jeg gjemmer en flaske, og treet erkåret, hvorunder vi sitter.70Kom å se, om blomsten, for deg jeggjemmer i Hjertet, er vokset, om Bladet ergrønt til en kommende alder!
— Hvis en skummel skjebne (ak tankeskræksom som Samumens Ildpust!) fra grunnen densled, lig alrunen den jamret’.
Når jeg ser deg fjerntfra, med skrik jegmøter deg, lik når en svane om våren forførstegang hilser sin bølge.
Kom! vi skulle muntre bevandreDalene, muntre som Valdhornets toner, derløpe igjennom en Skovhal.
(H. Wergeland.)