60

Henrundne Aar!med Veemod ved din aabne Grav vi staaer;du svandt i Tidens Hav, men ei skal svindedet Svundnes Minde.

Du Glæder gav,og mangen Sorg nedsænktes i din Grav;du Balsam gjød i mangt et saaret Hjerte,og lindred Smerte.

Men i vor Frydsig stundom ogsaa blanded Klagelyd;paa mangen elsket Vens og Broders Baarenedrandt en Taare.

61Dog Fryd og Graader Støvets Lod, er Herrens vise Raad:i Sorg og Fryd vi modnes skal hernedenfor Evigheden.

Kun festlig Sangskal derfor lyde ved din Hedengang.Henrundne Aar! Vi Afsked med dig tageforuden Klage.

Nybaarne Aar!med Tvivl og Haab vi ved din Vugge staaer:skal Kummer eller Fryd os Tiden bringepaa breden Vinge?

Kun Een det veed —kun Han, for hvem Serafer knæle ned;men Støvets Slægt er svag, og kan ei raadesin Skjebnes Gaade.

Med ydmyg Aandmodtage vi vor Lod af Almagts Haand;saa trygt vi henad Livets Bane træder,naar den os leder.

Nybaarne Aar!du bringe blide eller tunge Kaar,dig festlig Sang, som høit til Harpen lyder,velkommen byder.

(F. M. Franzen.)

60

Henrundne år!med vemod ved din åpne grav vi står;du svant i Tidens hav, men ei skal svinnedet Svundnes Minde.

Du gleder ga,og mangen sorg nedsænktes i din grav;du balsam gjød i mangt et såret hjerte,og lindret smerte.

Men i vår frydsig stundom også blandet Klagelyd;på mangen elsket Vens og Broders bårenedrandt en tåre.

61Dog fryd og gråter Støvets Lod, er Herrens vise råd:i sorg og fryd vi modnes skal her nedefor evigheten.

Kun festlig sangskal derfor lyde ved din Hedengang.Henrundne år! Vi avskjed med deg taforuten klage.

Nybårne år!med tvil og håp vi ved din vugge står:skal kummer eller fryd oss tiden bringepå breden Vinge?

Kun Een det vet —kun Han, for hvem serafer knele ned;men Støvets slekt er svak, og kan ei rådesin Skjebnes gåte.

Med ydmyk Aandmottar vi vår Lod av allmakts hånd;så trygt vi henad Livets bane trer,når den oss leder.

Nybårne år!du bringe blide eller tunge kår,deg festlig sang, som høyt til harpen lyder,velkommen byr.

(F. M. Franzen.)